Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
])en norske Historie
var slaget ind paa Rigets Indbyggere, uden Norges gode Mænds
Raad og Samtykke; — videre, at Norges Riges Skat og Rente var
bleven ført ud af Riget og intet deraf anvendt til Kronens Nytte,
— at Baahus Slot og andre Len var blevne overdragne
Udlændinger, mod Raadets Vilje, og at idethele Udlændinger havde
«fanget megen Vold og Fremgang i Norge i Kong Kristierns Tid,
ydermere end nogen Tid tilforn været haver»; — «naar vi kjærede og
klagede paa udenlandske Mænd, da maatte os ingen Ret
vederfares; men hvilken af Norges Mænd der brotslig vard, da vard
han svarlig rettet».1 — Disse og flere Ankeposter vilde det norske
Raad have rettet paa med Svenskernes Hjælp, inden det foretog
Kongevalg. Tillige blev det svenske Rigsraad anmodet om at
udvirke, at et Møde, som ifølge tidligere Aftale skulde finde Sted i
Kalmar mellem Fuldmægtige fra alle tre Riger, kunde i Stedet
derfor blive afholdt i Lødøse.
Dette Fællesmøde kom ikke istand. Svenske og danske
Sendebud mødtes i Kalmar ud paa Sommeren 1482, men skiltes uden
Resultat, da de Svenske ikke vilde indlade sig paa noget endeligt
Kongevalg, før Nordmændene kom tilstede. Hertug Hans var
imidlertid bleven hyldet som Konge i Danmark, Mai 1482, og" der
indfandt sig nu Sendebud fra det danske Rigsraad hos det norske
for at udvirke hans Antagelse i Norge. I Henhold til den med
Sverige trufne Aftale vægrede Nordmændene sig ved at indgaa
herpaa. De fastholdt, at der først maatte rettes paa de af dem
fremsatte Ankeposter, og at særlig de Riget frakomne Slot og Len
først maatte antvordes dem i deres frie Værge, saa de «havde sit
Land og Rige kvit og frit» som før, inden de kunde annamme
den unge Herre som Konge, og da de danske Sendebud ikke
havde nogen Fuldmagt til at afgjøre disse Ting, maatte de drage
tilbage med uforrettet Sag.2
Ved den samme Tid, da denne Forhandling fandt Sted, gjorde
man fra norsk Side et Forsøg paa at tage sig selv tilrette i
Hensyn paa en af de vigtigste Ankeposter, idet flere
Rigsraadsmed-lemmer med Erkebiskoppen Gaute og Ridderen Jon Svalessøn
Smør, der var bleven udnævnt til Rigsforstander, i Spidsen drog
mod Baahus Slot, der ved Siden af Akershus var det vigtigste
militære Punkt i det søndenfjeldske Norge og vel netop af denne
Grund var af Kong Kristiern bleven overdraget til en dansk
Adelsmand, Jørgen Larenssøn, hvem man nu vilde tvinge til at opgive
Slottet. Almuen i det omkringliggende Len reiste sig Mand af
Huse for at hjælpe Rigsraaderne mod den forhadte fremmede
1 Hadorph, Bih., S. 302-6.
2 Brev af 16de August 1482 til det svenske Bigsraad, Hadorph, Bih., S. 309—10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
