Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
])en norske Historie
dybere og dybere ind i det ved Bergens-Overenskomsten af 1450
fastslaaede Afhængigheds-Forhold.
Ogsaa Haandfæstningen af 1488 er fælles for begge Riger. Men
her er dog endnu i Formen taget Hensyn til Norges Stilling som
et eget Rige. Her er flere Artikler, der særlig vedkommer Norge
og sigter til at afhjælpe Norges særskilte Rrøst, og her er flere,
der gaar ud paa at hævde de to forenede Rigers politiske
Jævnbyrdighed og Selvstændighed i Hensyn paa den indre Styrelse.
Haandfæstningen af 15131 derimod lægger aabenlyst an paa at
fremstille de to Riger som et Hele. Den har bare en eneste
Artikel, som særskilt vedkommer Norge, nemlig en Gjentagelse af
Løftet om, at Kongen «med det første vilde indløse Orknø og
Hetland til Norges Krone med Norges Indbyggeres Hjælp og Trøst»,
— et Løfte, hvis fuldkomne Retydningsløshed man allerede
dengang maatte være paa det rene med. Den har enten aldeles ikke
optaget de Artikler i Haandfæstningen af 1483, der sigter til at
hævde Rigernes Jævnbjrrdighed og Uafhængighed af hinanden, i
Hensyn paa den indre Styrelse, eller den har optaget dem med
saadanne Tillæg, hvorved Lighedsprincippet ligefrem fornegtes
til Norges Skade. Den har intet tilsvarende til Bestemmelserne
af 1483 om, at hvert Rige skal have egen Mynt, eget Skatkammer
og Arkiv, — at der, naar Kongen drager af et Rige i et andet,
skal indsættes en Kommission af Rigsraader til at vaage over
Opretholdelsen af Lov og Ret under hans Fravær, — at Norges
Rigsraad skal samles i Rergen eller Oslo hvert andet Aar til
Overveielse af Rigets Ærinder, og det hvad enten Kongen er inden
eller uden Riget. I Haandfæstningen af 1483 heder det, at
Kongen skal stjrre hvert Rige efter dets Lov og gamle Sedvaner, ikke
indsætte i Rigets Raad nogen Udlænding og ikke bortgive Len
eller Slotte til Udlændinger, men «raade og regjere med gode
indenlandske Mænd af og i hvert Rige og ei drage dem nogen
Yanbyrding over Hovedet i nogen Maade». I Haandfæstningen
af 1513 lyder den tilsvarende Artikel saaledes, at Kongen «ikke
skal annamme udenlandske Mænd i Rigens Raad og ei heller
ant-vorde dem Slot, Land eller Len, men styre, raade og regjere
Danmark og Norge med Rigens gode Ædlinger, og om nogen
Yanbyrding har nu i Danmark eller Norge Slot eller Len, da skal
de med det første afsættes og gode indfødte Rigens Ædlinger
indsættes i deres Sted; dog i Norges Rige skikkes efter Rigens
Leilighed».
Blandt Deltagerne i Herremødet i Kjøbenhavn i 1513 var kun
otte Medlemmer af Norges Rigsraad mod treti danske, og af
1 Aarsbereininger fru Geh.-Arch. II. S. .’) (>—(>.’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
