Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«159
kaldt ved Paalæg, som man fandt trykkende eller ansaa for
ulovlige.1
Skjønt det er al mulig Grund til at tro, at Kristiern i de
Straffedomme, han lod gaa ud over Deltagerne i Opstanden 1508, har
vist den samme overdrevne og ukloge Strenghed, der tilsidst
skulde blive hans Ulykke, synes han dog ikke at være bleven forhadt
i Norge. Tvertom har man fra den følgende Tid Vidnesbyrd om,
at han har været Gjenstand for et Slags Hengivenhed fra Folkets
Side. Han var, ifølge Arveprineippet, Odeismand til Norges Throne
og havde allerede i 1489 modtaget Hylding fa f det norske
Rigsraad som Faderens Eftermand, med udtrykkelig Tilsidesættelse
af enhver Artikel i Haandfæstningen af 1483, der kunde tydes
som stridende mod denne Hylding.2 At gjøre ham hans Ret til
Thronen stridig og følge Sveriges Eksempel ved at bryde
Forbindelsen med Danmark: derom har der neppe kunnet være
nogen alvorlig Tanke blandt de norske Stormænd og da naturligvis
endnu mindre blandt Almuen. Det norske Rigsraad gjorde intet
Forsøg paa at indtage en lignende Holdning ved Kong Hans’s Død
som den, det havde indtaget ved Kong Kristiern I.s. Om man
end nu, som da, maatte ønske at nytte Thronledigheden til at
forbedre sine og Rigets Privilegier, saa søgte man ialfald at naa
sit Ønske ad andre, mere fredsommelige, mindre anstrængende
Veie. Man var blevet klog af Skade. Følelsen af Landets Afmagt
gjorde sig stadig sterkere gjældende, og i samme Grad minkede
Handlekraften og det politiske Initiativ hos de ledende Mænd.
Man indskrænkede sig til at supplicere, hvor man før havde troet
at kunne true sig frem.
Kong Hans døde den 23de Februar 1513. Aaret forud var det
bleven aftalt, at et Møde skulde afholdes i Kjøbenhavn af Herrer
fra alle tre Riger, for at faa knyttet paany den «kjærlige
Bebin-delse» mellem Rigerne. Mødet fandt Sted til den fastsatte Tid, St.
Hans 1515, altsaa efter Kongens Død, og blev for Norges og
Danmarks Vedkommende et Valg- og Hvldingsmøde. De svenske
Sendebud vægrede sig ved at deltage i noget Kongevalg, eftersom
de ikke havde Fuldmagt hertil. Derimod kom de tilstedeværende
danske og norske Rigsraadsmedlemmer overens om at «samtykke
og fuldbyrde» Kristierns Valg til Danmarks og Norges Konge, og
enedes samtidig om at udsende en for begge Riger fælles
Haandfæstning.
Ved at sammenligne denne Haandfæstning med den, som blev
udstedt i 1483, vil man faa et Indtryk af, hvorledes Norge gled
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 594-96.
2 I)ipl. Norv. II. No. 955.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
