Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
])en norske Historie
«Item at Raadet, gode Mænd og Higens tro Indbyggere ei
foragtes, haanes eller beskattes af Kongens Fogder, Tjenere eller
Sendebud».
«Item at ingen Udlændiske annammes udi Raadet uden Rigens
Raads Raad, Vilje og Samtykke».
Svaret fra Kongens Kansler paa denne Forestilling er
karakteristisk. Somme af Artiklerne indskydes for det danske
Rigsraad, somme forbigaaes i Taushed, somme besvares paa en
undvigende Maade eller saaledes, at den opstillede Fordring ligefrem
afvises.
Det heder her bl. a.: «Item om den Artikel, at forse Norges
indfødte Ædlinger med Kronens Slot og Len der i Riget, haver
min Herres Naade overveiet, at Adelen udi Norge er fast uddøet,
og vil Hans Naade forse Kronens Len og Slot i Norge med
Norges og Danmarks Ædlinger og indfødte Mænd».
«Om de Kirkens Len, Kronen haver jus patronatus til,
samtykker min Herres Naade, at de forsees med Norges og Danmarks
indfødte Mænd».
«Item den Artikel, at ei nogen Skat skal lægges paa
Kjøbstæ-der og Almue, samtykker Hans Naade, dog efter Norges Lov».
«Item om at afsætte de Fogder, der ikke er indfødte i Riget,
vil Hans Naade tale med Raadet».
«Item den Artikel, at ingen Udlændiske annammes i Raadet,
samtykker Hans Naade, at ingen annammes i Norges Riges Raad
uden Danmarks og Norges indfødte Mænd».
Svaret er, som sagt, karakteristisk. Det viser, hvor
fuldkommen tryg man har følt sig paa det norske Rigsraads og de norske
Stormænds politiske Afmagt. Man har ikke engang fundet det
Umagen værdt at forstille sig ligeoverfor dem eller give dem gode
Løfter. Man har ligefrem ladet dem vide, at de fik tage de
Vilkaar, som man bød dem, og at man ikke erkjendte og ikke agtede
at respektere Norges Krav paa Selvstændighed og Ligeberettigelse
i Foreningen.
Maaden, hvorpaa Kong Kristiern svarede de norske
Rigsraads-medlemmer, viser sig at være saameget mere betegnende for
Norges Stilling, naar man dermed sammenholder hans Svar til det
danske Rigsraad, med hvilket han i Anledning af Haandfæstningen
førte en Skriftveksel, der ligeledes er bleven bevaret til vor Tid,
og hvoraf Uddrag er meddelt i Allen’s Værk: «De tre nordiske
Rigers Historie under Kongerne Hans, Kristiern II og Gustav Vasa».
«I Tonen af Kongens Svar til det norske og danske Rigsraad er
der en Forskjel, sotn tydelig lader sig merke,» siger Allen.1 «Mod
1 L. c. II. S. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
