Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«163
det danske Rigsraad er Tonen hensynsfuld, imødekommende,
stundom næsten bedende; mod det norske Rigsraad bruger han,
uden just at være frastødende eller skarpt afvisende, langt færre
Omsvøb, er mere sikker, bestemt og afgjørende. Han vidste vel,
paa hvilken Side Magtens Tyngdepunkt laa.»
Ja, — det var ikke vanskeligt at vide. Det behøvedes paa denne
Tid ikke meget Skarpsind for at skjønne, at Norge var svagt i
politisk og militær Henseende og det norske Rigsraad en næsten
rodløs Institution, som savnede de nødvendige Vilkaar for at
kunne spille en selvstændig Rolle. Men et Spørgsmaal er det,
om det var politisk rigtigt af Kristiern den Anden at udnytte
denne Svaghed til det yderste, saaledes som han gjorde, — eller
om det ikke snarere kan siges, at han ogsaa ved sit Forhold i
dette Punkt har udvist den samme Forening af voldsomt
Magt-begjær og politisk Kortsynethed, Mangel paa virkelig
Herskerevne, der gjennemgaaende karakteriserer hans Færd.
Det har kildret hans Herskesyge at lade de norske
Rigsraads-medlemmer faa vide og føie, ved Forhandlingerne om Haand
fæstningen ligesom senere, at han var Herren, — at skalte og
valte efter Behag med Norges Len og Slotte og give dem hort,
mod hævdet Sedvane, til Udlændinger af borgerlig Herkomst,
der var hans Venner og Klienter. Men herved udrettede han
aldeles intet til at styrke sin Stilling eller til at sikre sig mod de
Farer, som han maatte kunne vide truede ham. Han var,
allerede før han blev Konge, Gjenstand for den danske Adels Uvilje,
og han maatte kunne forudse, efter de Følelser, han selv nærede,
og de Reformplaner, han havde udkastet, at han vilde faa at
bestaa en Kamp paa Liv og Død med den. Fra det herved givne
Standpunkt havde det været en klogere, mere forsynlig Politik at
arbeide paa at hæve den norske Stormandsklasse istedetfor at
trykke den ned, at gjenopbygge, saavidt det lod sig gjøre,
Forskansningerne om Norges politiske Selvstændighed istedetfor at
hjælpe til at faa sparket ned, hvad der endnu stod igjen. Den
norske Stormandsklasse kunde, saaledes som Sagerne nu stod,
aldrig blive farlig for Kongedømmet; derimod synes der at have
været nogen Chance for, at den kunde blive en nyttig
Forbundsfælle. Naar det i Kong Kristiern’s Svar til det norske Rigsraad
blev sagt, at «Adelen i Norge er fast uddøet», da var dette
fuldkommen rigtigt, forsaavidt at Kredsen af de gamle Storætter, der
dannede det egentlige Aristokrati, var smeltet sammen til nogle
ganske enkelte; men den lavere Adel var endnu nogenledes talrig
repræsenteret, og blandt de til denne hørende Ætter har der
vistnok fundet flere saavidt anselige og formaaende, at det maatte
kunne have lvkkets at løfte dem op til en virkelig aristokratisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
