Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«173
ment, at der ikke laa megen Vegt paa, hvad Haandfæstningen
kom til at indeholde, og at det ikke var Umagen værdt at føre
nogen Strid derom. Et Papir eller et Pergament vilde, naar det
kom til Stykket, ikke kunne hindre ham i at følge den Politik
ligeoverfor Norge, som han maatte finde hensigtsmæssig og
stemmende med sin Fordel.
Det gik da ogsaa, som man kunde have ventet efter tidligere
gjentagne Erfaringer. Det Fremskridt, som Norge tilsyneladende
havde gjort ved Haandfæstningen af 24de November 1524, viste
sig at være et blot Blændverk. Forfaldet havde grebet
altfor-meget om sig til, at en Gjenreisning nu var mulig; den
nedad-gaaende Bevægelse var altfor dybt begrundet i Landets historiske
Forhold til, at den kunde stanses ved en enkelt
Kraftanstræn-gelse. De gode Løfter i Haandfæstningen blev ikke respekteret.
Fredrik I, der, medens han var Hertug i Slesvig og Holstein,
havde tituleret sig Arving til Norge, vedblev, ogsaa efter at have
modtaget Valg som Norges Konge, at fastholde den deri udtalte
Paastand. Tiltrods for sit Løfte i Haandfæstningen, at han ikke
skulde forlange af Bigets Baad eller Indbyggere, at nogen hans
Søn eller nogen anden i hans Levetid skulde udvælges til at være
Konge efter ham, sendte han i 1529 sin ældste Søn, Hertug
Kristian, til Norge for at modtage Hyldningsed af Nordmændene
som deres Arveherre. I den nærmeste Tid efter Fredrik I.s Valg
til norsk Konge blev Norge i Hovedsagen styret af de tre Mænd:
Erkebiskop Olav, der var Baadets Formand og desuden forlenet
med Thrøndelagen, Vincents Lunge, der var Høvedsmand paa
Bergens Kongsgaard og Kongens Statholder nordenfjelds, og Olav
Galle, der var Høvedsmand paa Akershus og Statholder
sønden-fjelds.1 Denne Tingenes Orden, der udelukkede baade Kong
Fredrik og det danske Bigsraad fra at gribe ind i Norges Styrelse,
maatte være dem begge imod, og Kongen fandt sig da heller ikke
længer i den, da han begyndte at føie sig tryg i Sadlen. I 1527
blev Akershus Slot med Magt taget fra Olav Galle og overdraget
til den danske Adelsmand Mogens Gyldenstjerne, og samtidig
overdroges Baahus Slot til en anden dansk Adelsmand Klaus Bilde.
Det var ved denne Leilighed, Vincents Lunge skrev det før
citerede Brev til Erkebiskop Olav, hvori han udtalte, at den samme
Skjæbne, der havde overgaaet Olav Galle, var tiltænkt ham og
Erkebiskoppen, og at Hensigten var at fratage norske Mænd al
Magt og gjøre Biget til Danmarks Ladegaard. Hans Ord sandedes
ogsaa for hans eget Vedkommende, idet han Aaret efter maatte
afstaa Bergens Kongsgaard til den danske Adelsmand Esge Bilde,
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 675.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
