Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
])en norske Historie
Erkebiskop Olav kom tilbage til Throndhjem i Mai 1524. I
August samme Aar holdtes et Raadsmøde i Bergen, hvori
Erkebi-skoppen, 5 Lydbiskopper og 8 verdslige Stormænd deltog. Raadet
opsagde først Kristiern den Anden Huldskab og Troskab.
Dernæst enedes man om at vælge Fredrik den Første til hans
Eftermand, men paa visse Vilkaar; han skulde anerkjendes mod at
vedtage en Haandfæstning, og der blev affattet et Udkast til en
saadan. Med dette Udkast drog Vincents Lunge til Danmark,
hvor det blev vedtaget og stadfæstet af Kong Fredrik den 24de
Novbr. 1524.1
Denne Haandfæstning,2 der i det meste er formet efter Fredrik
den Førstes danske Haandfæstning af 3die August 1523, synes at
betegne et Fremskridt for Norge i statsretlig Henseende, idet den
hævder Norges Selvstændighed og Jævnbyrdighed med Danmark
paa en langt mere utvetydig Maade end Haandfæstningen af 1513.
Blandt de hertil sigtende Artikler kan især fremhæves følgende:
«Kongen skal hjælpe Erkebiskop, Biskopper og Prælater, Riddere
og Riddermænds Mænd, Norges Riges Raad, af Kronens Len, at
de ikke skulle besøge Herredag og bære anden Rigens Tyngde
ganske paa egen Kost og Tæring, eftersom deres Gode ikke er
frit med kongelig Rente (o: skattefrit til Kronen) som i Danmark;
— Kongen skal ikke skrive eller kalde sig ret Arving til Norge
efter denne Dag; —da Norge er et frit Valgrige, skal han ikke
forlange af Rigets Raad eller dets Indbyggere, at nogen hans Søn
eller nogen anden i hans Tid skal udvælges til Konge at blive
efter ham; — han skal annamme alle Slotslove i Norges Rige af
Norges Riges Raad, og han forpligter sig til at overdrage dem til
samme Riges Ædlinger, indfødte og indgiftede, at holde dem til
Kongens Haand og til Erkebiskoppen af Throndhjems og Norges
Riges Raads Haand efter Kongens Død; — ingen skal efter denne
Dag optages i Norges Riges Raad, uden de, som Kongen med
Raadets Samtykke optager, og de skal da sverge den Ed, som
tilhører.»
Man kan finde det underligt, at Kong Fredrik og hans danske
Raadgivere gik ind paa at tilstaa det norske Rigsraad saa gode
Vilkaar, efterat Erfaringen saa ofte havde vist, hvor liden
virkelig Magt dette Raad havde at byde over, og efterat man kort
forud tilsyneladende havde været paa bedste Vei til at bringe
Norge til Underkastelse uden nogetsomhelst Vilkaar. Men Kong
Fredrik, som var en kløgtigere Politiker end Rrodersønnen
Kristiern den Anden og ikke mere samvittighedsfuld, har udentvivl
1 IJipi. Xorv, IX. No. 532, 534. Jvfr. Keyser,Kirkehist. II. S. 669 ff.
2 Dipl. Xorv. VII. No. 594.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
