Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«191
600 Gaarde eller Gaardparter. Tilsammen eiede den svenske Adel
ved denne Tid ca. 16,000 Gaarde og Gaardparter eller henved en
Fjerdepart af alt Jordegods i Sverige.1 Om den danske Adel ved
vi, at den i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede eiede over to
Femteparter af alt Jordegods i Danmark,2 og dens Formue kan
neppe have været synderlig mindre et halvt hundrede Aar forud.
Men efter det daværende Forhold mellem de to Lande i Hensyn
paa den dyrkede Jords Udstrækning og Afkastning maa to
Femteparter af alt Jordegods i Danmark have havt mindst det dobbelte
Værd mod Fjerdeparten af alt Jordegods i Sverige.3
Saa høit stod dengang den danske Adel over den svenske i
Hensyn paa materielle Resurcer. Og gaar vi længere tilbage i
Tiden, var Afstanden udentvivl endnu større. Den danske Adel
var ældst og naaede allerede før Reformationen og længe forud
for den svenske Høidepunktet af sin Udvikling.4 Vi kan følgelig
tnrgt antage, at den i Unionsperioden har været mindst dobbelt
saa sterk som den svenske Adel i Hensyn paa Tal og Rigdom,
naar vi ser hen til, at Forholdet var et saadant endnu ved Midten
af det 16de Aarhundrede. Alligevel formaaede den svenske Adel
uden Vanskelighed at hævde sig og at bringe sit Lands
Selvstændighed uskadt ud af alle Unionens Brydninger. Den blev bragt i
en nær Forbindelse med Danmarks overmægtige Adel, — en
meget nærmere Forbindelse end den, hvori den norske blev bragt,
— og den var i Unionens første Tider i langt høiere Grad end
denne Gjenstand for Tilsidesættelse fra Unionskongedømmets Side.
Men disse Forhold synes ikke at have virket saameget kuende
som snarere stimulerende paa den. Det var en indre Kraft, som
drev den fremad ustanselig, til Trods for ydre Hindringer, og
som endog satte den istand til at drage Næring af disse. Denne
Kraft havde øiensynlig sit Udspring fra den svenske
Statsforfatning, saadan som den havde formet sig i Tiden nærmest forud
for Unionen ved en fra den norske helt afvigende Udvikling. Idet
Kongedømmet gik over fra at være arveligt til at blive et
Valgkongedømme og derved stilledes i et Afhængighedsforhold til
Stormandsætterne, saa Statsstyreisens virkelige Tyngdepunkt kom til
at ligge hos Bigsraadet, Høiadelens Repræsentant, der igjen, naar
det kneb, søgte Støtte hos Rigsdagen, hvor den lavere Adel havde
1 «Gaardemandstallet», d. v. s. Summen af alle hele og halve «Hemman» og
Torp, var nemlig — naar Finland regnes fra — ca. 72,000. Forsell, l. c. I. S. 73
-75. %
2 Dansk hist. Tidsskr., 3. II., IV. S. 56 ff.
3 Finland er, som nævnt, ikke regnet med; men det i Finland liggende
Adelsgods var ved denne Tid ganske ubetydeligt, ikke mere end ca. 1,000 Gaarde og
Gaardparter tilsammen.
* Dansk hist. Tidsskr., 5. Række, I. S. 669—70. C. F. Bricka, Anmeldelse af
Krogh, Dansk Adelskalender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
