Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
])en norske Historie
endog om de historiske Forhold, der ifølge sit Væsen maatte virke
til at hindre Fremvæksten af den nyere Tjenstadel, — det skarpe
Modsætningsforhold mellem Kongedømme og Aristokrati,
Kongedømmets strengt arvelige og personlige Karakter o. s. v., — ikke
var indtraadt eller var indtraadt paa en anden Maade, i en
ringere Grad. Til at paastaa noget saadant har man ingen Ret.
Professor Aschehoug fremhæver1 som et iøinefaldende
Vidnesbyrd om, «hvormeget ugunstigere de økonomiske Betingelser for
Dannelsen af større, i Jordegods bestaaende Formuer har været
i Norge end i Nabolandene», en Værdsættelse fra det 14de
Aarhundrede af samtlige skandinaviske Bispestoles Indtægter, hvilke
for en meget væsentlig Del udgjordes af jorddrotlige Bettigheder.
Ifølge denne Værdsættelse beløb de norske Biskopsstoles Indtægter
sig til 1,650 Gylden (Skatlandene undtaget), de svenskes til 2,696
Gylden (Finland undtaget), de danskes til 6,336. Hvis disse Tal
kunde gjælde som en paalidelig Maalestok for de tre Landes
Big-dom paa Jord, skulde Danmarks Overlegenhed over Sverige i saa
Henseende have været endog meget større end Sveriges over
Norge. Udentvivl er Maalestokken ikke paalidelig; udentvivl
stillede Forholdene sig endnu meget ugunstigere for Norges
Vedkommende, end man skulde slutte af Bispestols-Taksationen. Men
paa den anden Side staar det dog fast, at Danmark havde et stort
Fortrin fremfor Sverige i Hensyn paa Jordrigdom, og at den
svenske Adel gjennem hele Unionsperioden var baade fattig og
faatallig, sammenlignet med den danske.
Ved Midten af det 16de Aarhurdrede udgjorde Tallet paa
adelige Familjer i Sverige (Finland fraregnet) omkring 300.2 I
Danmark fandtes ved Midten af det 17de Aarhundrede (1635) 5—600
adelige Familjer.3 Den danske Adel havde da allerede gjennem
lange Tider været paa Retur baade i fysisk og aandig Henseende,4
og man kan derfor trygt gaa ud fra, at den et hundrede Aar forud
har været ikke saa lidet talrigere. Blandt de ca. 300 adelige
Familjer, der fandtes i Sverige ved Midten af det 16de Aarhundrede,
var de allerfleste bare Smaafolk i Hensyn paa Formue;
Totredie-dele af dem eiede ikke mere end fra 1 til 30 Gaarde eller
Gaard-parter foruden Sædegaarden, som de selv beboede, forsaavidt de
overhovedet eiede noget mere end denne. Til Høiadelen regnedes
30 Familjer, hvis Jordegodser havde en Størrelse fra 100 til over
1 Statsforfatningen i Norge og Danmark, S. 119.
2 II. Forssell, Sveriges inre Hist., I. S. 97 ff.
3 Suhm’s Samlinger, 2. Bind, 2. Hefte. Jvfr. Dansk hist. Tidsskr., 3. Række, II.
S. 45-46.
4 Fra 1559—1648 uddøde over 70 danske Adelsslegter. Se S. M. Gjellerup, Nogle
Bemærkninger om Samfundsforholdene hos den danske Adel 1536—1660, Dansk hist.
Tidsskr., 4. Række, IV. S. 24 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
