Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«193
indre Opløsning, var der dog endnu i sidste Halvdel af det
trettende Aarhundrede levnet anselige Rester deraf.
I første Række stod Giske-, Mels-, Stovreims-, Bjarkø-, Husstad-,
Naustdals-, Torge-, Hestbø-, Tolga-, Hvaals-, Thornbergs-,
Krøke-dans-, Sudrheiins-, Sundbu-ætterne og nogle enkelte til, idethele
mellem 15 og 20 Ætter, som dannede den egentlige Høiadel, og
til hvilke Lendermands- og Baronværdigheden var knyttet.1 Somme
af disse, som Giske-, Stovreims-, Mels-ætten, hørte til Landets
gamle, engang suveræne Fyrstehuse, andre, som Hvaals- og
Hestbø-ætten, havde tjent sig op under Borgerkrigene og modtaget
Len-dermandsværdigheden af Kong Sverre; men de nye Ætter havde
sørget for at knytte sig paa det nærmeste til de gamle, saa
Len-dermandsaristokratiet fremdeles i det ydre kom til at staa som
en nogenledes tætsluttet Kreds, trods alle Brud i den indre
Sammenhæng.2 Denne Kreds var ganske vist ikke saa talrig, som den
engang havde været; Niveauet var sunket, Glansen blegnet;
Fornemheden havde lidt store Skaar, trods de nye Ætters Stræv med
at bringe sit mere plebejiske Udspring i Forglemmelse; endnu
sterkere var det gaaet tilbage med den egentlige Magtfylde, —
Indflydelsen, Autoriteten. Det var, kort at sige, en Buin, men en
imposant Buin, der syntes at tilbyde et solid Grundlag og et
fortrinligt Materiale for fremtidige Bygverker.
Næst efter denne Kreds kom en Bække af Ætter, som vel ikke
ragede saa høit op, at Lendermandsværdigheden blev dem til Del,
men som dog indtog en afgjort aristokratisk Bang inden
Samfundet, idet deres Hoveder jævnlig tog Del i det offentlige Liv
som Medlemmer af Kongens Baad eller af Bigsmøderne eller
beklædte anselige Poster i Statens Tjeneste som Sysselmænd eller
Lagmænd, og idet Bidder- eller Væbnertitelen og de med disse
Titler følgende Bettigheder regelmæssig var knyttede til dem.
Som tilhørende denne Bidder- og Væbneradel i sidste Halvdel af
det trettende Aarhundrede kan nævnes: Ætterne paa Huseby3,
Austraat4, Lyng5, i det Throndhjemske, Ædø6 paa Nordmøre, Eid7
Nordfjord, Losna, Slinde, Grøte, Hvam, Kaupanger, Kroken i Sogn,
Finnen paa Voss, Spaanheim,’ Jaastad, Oma, Aga i Hardanger,
Eidså, Byre i Byfvlke8, Eikeland i Kvinesdal9, Folberg10 paa Bauma-
1 Jvfr. G. Storm, Om Lendermandsklassens Talrighed i 12te og 13de Aarh., Ilist.
Tidsskr., 2. Række, IV. S. 128 ff.
5 Se 2den Del, S. 371—73.
3 Samll. til det norske Folks Sprog og Historie, IV. S. 5i8.
4 Munch, 4. Del, II. S. 514.
5 Munch, 2. Afd. I. S. 405.
6 Samll. til det norske Folks Sprog og Historie, IV. S. 132.
7 Munch, 4. Del, II. S. 297
8 Om disse Ætter i Sogn, Voss, Hardanger og Ilyfylke se Y. Nielsen. Om nogle
middel alderske Slægter i det Vestenfjeldske Norge, Hist. Tidsskr., 2. Række, II. S. 1—96.
9 Y. Nielsen, Det norske Rigsraad, S. 11 i.
’o Munch, 2. Afd., I. S. 895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
