Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
])en norske Historie
rike, Leirhol1 i Valdres o. s. v. Disse Ætter kunde siges at
repræsentere det gamle Høldsaristokrati paa samme Maade som
Giske-, Stovreim- og Hestbø-ætterne o. s. v. repræsenterede det
gamle Lendermandsaristokrati. I begge Tilfælde gjaldt det
udentvivl, at Kredsen engang havde været talrigere og fremfor alt
langt mere mægtig, end den nu var. Dog ser det ud til, at de
til det lavere Aristokrati hørende Ætter endnu i sidste Halvdel
af det trettende Aarhundrede udgjorde et noksaa respektabelt
Tal. Hvis man turde slutte fra, hvad man ved om enkelte
vestenfjeldske Bygder, som Hardanger og Sogn, kunde det ikke synes
for høit regnet, om man anslog dette Tal til opimod et hundrede.
Maaske var nu Forholdet i de nævnte Bygder eksceptionelt; men
saameget kan dog ansees som sikkert, at de Ætter, der stod paa
Aristokratiets første Trappetrin, var flere Gange saa talrige som
de, der stod paa det andet og høieste.2
Det var, som før udviklet, en nødvendig Følge af Rigsenhedens
Seire og Udvidelser paa Bekostning af den lokale Selvstyrelse
at Lendermandsætterne mere og mere ophørte at være Førere
for de Ætteforbund, mellem hvilke Landet havde været delt i
Stammeforfatningens Tid, og til Gjengjæld mere og mere gik over
til at blive en egen Klasse med sine særskilte Formaal og
Interesser, og den politiske Adskillelse maatte igjen drage efter sig en
social. Denne Opløsningsproces, hvorved det høiere og lavere
Aristokrati fjernede sig fra hinanden, var dog endnu i sidste
Halvdel af det trettende Aarhundrede ikke avanceret videre, end
at Lendermandsætterne, og det de allerfornemste, fremdeles stod
i en nær Forbindelse med Ætter af Bondearistokratiet i deres
Hjembygder, med hvem de var besvogrede eller beslegtede.
Saaledes dannede Lendermandsætterne paa Tolga og Hestbø en
sammenhængende Kreds med de til Ridder-og Væbneradelen hørende
Ætter paa Eidsa og Jaastad3; den høifornemme Melsæt var
forbundet med Ætterne paa Byre og Aga*, Sudrheimsætten med
1 Munch, 4. Del, II. S. 289.
2 I Fredstraktaten af 17de Juli 1309 med Danmark (Dipl. Norv. IX. No. 82)
lovede Kong Haakon V, at 270 Riddere og Væbnere skulde gaa i Borgen for ham.
Dette Tal maa vel antages at give en omtrentlig Forestilling om det norske
Aristokratis Styrke ved denne Tid, d. v. s. Aristokratiet har indbefattet omtrent
saamange Familjer, medens naturligvis Ætternes Tal var meget mindre. G. Storm
har, Hist. Tidsskr., 2. Række, IV. S. 129, ytret, at Tallet 270 i Traktaten af 1309
maaske kunde være en urigtig Læsemaade; men jeg ser ingen Grund til en
saadan Antagelse, allermindst kan det være en Grund, at ifølge Traktaten af 1371
bare 60 norske Riddere og Væbnere skulde gaa i Rorgen for den stipulerede
Løsningssum for Kong Magnus; thi for det første er det jo ikke sagt, at man fandt
det nødvendigt at tage alle norske Kiddere og Væbnere med ved denne Leilighed,
og dernæst ved vi jo, at Aristokratiet i Norge gik tilbage, og at særlig den store
Mandedød ryddede dygtigt op i dets Rækker, saa det er rimeligt nok, at Tallet
paa dets Medlemmer har været mindre i 1371 end i 1309.
3 Munch, 2. Afd., I. S. 401-2.
4 Y. Nielsen, Om nogle middelalderske Slægter, Hist. Tidsskr., 2. Række, II.
S. 18-80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
