Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
])en norske Historie
niende) med Jon Hafthorssøns Søn Haakon i 1390, den anden
med Sigurd Hafthorssøns Søn Haakon i 1407. Losneætten, der i
Slutningen af det 13de Aarhundrede synes at have hørt blandt
Ætterne af anden Rang, men som i det 14de hævede sig til første,
uddøde i Mandslinjen ved Midten af det 15de Aarhundrede, Ætten
Stumpe omtrent ved samme Tid, Ætterne Smør og Kane i
Slutningen af det 15de Aarhundrede o. s. v.
Ifølge denne Sammensmeltning af det gamle norske Aristokrati
blev efterhaanden Jordegodser, som efter Landets Leilighed maa
kaldes uhyre store, samlede paa enkelte Hænder. Erling
Vidkuns-søn arvede, foruden alt hvad Giske- og Bjarkøætterne havde eiet,
ogsaa hele Stovreimsgodset og fik desuden Dele af
Thornberg-og Hvaals-ætternes Jordegods i sit Eie.1 Disse Besiddelser blev
ved Erlings Død delte saaledes, at Giske- og Bjarkøgodset tilfaldt
hans Svigersøn Sigurd Hafthorssøn, medens Otto Rømer, der
udentvivl ogsaa var hans Svigersøn, fik Stovreimsgodset, og Resten
tilfaldt Margrete, Datter af den i 1358 omkomne Eiliv Eilivssøn,
sidste Mand af Naustdalsætten, der havde været gift med en
tredie Datter af Erling.2 Det allermeste heraf samledes imidlertid
atter af Sigurd Jonssøn, Norges Rigsforstander under
Thron-ledigheden 1448—49, Dattersøn af Sigurd Hafthorssøn, hvis
Besiddelser han arvede, og tillige eneste Arving efter den ovennævnte
Margrete Eilivsdatter, der døde børnløs efter at have været
gift med Jon Hafthorssøns Søn Haakon.3 — Hestbøættens sidste
Mand, Agmund Finnssøn, forenede paa sin Haand, foruden alt
hvad hans fædrene Æt havde eiet, ogsaa det meste af Tolga-,
Eidsa- og Hvaals-ætternes Jordegods. Hans Arvinger var igjen
Hafthorssønnerne, og fra dem maa ogsaa dette Godskompleks for
en stor Del være gaaet over til Sigurd Jonssøn, der altsaa
samlede paa sin Haand alt eller det meste af, hvad Giske-, Bjarkø-,
Sudrheim-, Hestbø-, Tolga- og Hvaalsætterne o. s. v. havde eiet.
Sigurd Jonssøn havde i sit Egteskab bare et Barn, en Søn, der
døde ugift og i en ung Alder. Hans Jordegods skiftedes derefter
i tre Parter, som tilfaldt hans tre Søsterdøtre og deres
Descendenter, men Godset havde været saa udstrakt, at endog hver
Trediepart dannede en overmaade anselig Masse,4 og disse
Tredie-parter fik desuden Tilløb fra andre Kanter, idet de forenedes
med, hvad Bolt-, Rømer-, Losna-, Slinde- og Finne-ætterne og andre
uddøde eller uddøende Ætter havde samlet.
Eftersom de til Høiadelen hørende Familjer blev mere faa-
1 Munch, 2. Afd., I. S. CA, 392, 400-401.
2 Munch, 2. Afd., I. S. 900-902.
3 Dipl. Norv. I. No. 683.
4 Se Skiftebrevet efter Junker Hans Sigurdssøn, Ille Septbr. 1490, I)ipl. Norv.
VIII. No. 426.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
