Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«195
Folbergsætten1 o. s. v. Overgangene fra de gode Bondeætter til
det låve Aristokrati og fra dette til det høiere synes endnu at
have været nogenledes jævne og flydende; Afstanden fra det
næst-høieste til det høieste sociale Trappetrin var ikke større, end at
det skulde synes, som om de, der stod paa det første Trin,
jævnlig og uden Vanskelighed maatte kunne have tjent sig op til det
sidste og udfyldt de Huller, der opstod inden det høiere
Aristokrati, hvem det nærmest tilfaldt at repræsentere Staten og hævde
dens Selvstændighed.
Vi ved imidlertid, at en saadan Opflytning eller Fremrykning
kun fandt Sted efter en meget indskrænket og aldeles
utilstrækkelig Maalestok, og at den blev sjeldnere og sjeldnere og tilsidst
rent ophørte, medens Hullerne, som den skulde have tjent til at
udfylde, blev stadig større.
I Løbet af det 14de Aarhundrede træder frem som nye
Medlemmer af det høiere Aristokrati i Norge (Rigsraadsaristokratiet,
som det kaldes efter Baron- eller Lendermandsværdighedens
Ophævelse), Ætterne Bolt, Stumpe, Smør, Rømer, Darre, Galtung,
Galle, Gyldenløve. I Hensyn paa et Par af disse er der
imidlertid, som allerede tidligere nævnt,2 bleven paavist Tegn, der tyder
paa en Sammenhæng med gamle Lendermandsætter, og det tør
hænde, at noget lignende gjælder ogsaa flere andre, saa det for
en stor Del bare er Navnet, som er nyt, medens man i
Virkeligheden har en Fortsættelse af det gamle. I første Halvdel af det
15de Aarhundrede kommer endnu til Ætterne Kane, Krukov, Ros,
— alle tre af udenlandsk Oprindelse, men, som det synes, meget
snart nationaliserede. Fra anden Halvdel af det 15de
Aarhundrede kan derimod neppe nævnes en eneste ny Æt, der har
opnaaet en nogenledes varig Plads inden den norske Høiadel.
Imedens foregik Afgangen blandt Storætterne jævnt og stadigt.
Sidste Mand af Giskeætten — den høibyrdigste af alle — døde
1265. Sidste Mand af Bjarkøætten — der kom næst efter
Giskeætten og indtog dens Plads — døde i 1355. Thornbergætten gik
ud i Mandslinjen med Alf Erlingssøu i 1290. Sidste Mand af
Hestbøætten døde i 1388. Stovreimsætten uddøde paa Mandssiden
i Slutningen af det 13de Aarhundrede.3 Mels-, Naustdals-, Tolga-,
Hvaals-, Krøkedans-, Sundbu-, Torgeætterne uddør alle eller
forsvinder ialfald i Løbet af det 14de Aarhundrede; ligeledes den
Æt, der stammede fra Baronen og Lendermanden Andres Plytt.4
Af Sudrheimsætten uddøde den ene Linje (for Norges Vedkom-
1 Munch, 2. Afd. I. S. 395.
2 2den Del, S. 396.
3 Munch, 4. Del, II. S. 288.
4 Munch, 2. Afd., I. S. 400-404, 621, 906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
