Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
])en norske Historie
skrumpede ligesom ind og drog sine fremskudte Poster tilbage.
Det svenske Aristokrati fik Tilskud og fornyedes udaf Samtidens
politiske Liv; de norske vedblev at tære paa en Kapital, der var
opsamlet i en længst forsvunden Tid, og som stadig blev mindre.
Denne Modsætning fulgte, som sagt, med Nødvendighed af
Forskjellen mellem de to Landes Statsforfatning, saadan som den i
alt væsentligt var fastslaaet allerede forud for Unionsperioden.
Hvor Adelen, som i Sverige, var bleven en politisk herskende
Stand og Magt og Rigdom gjensidig betingede hinanden, maatte
den enkelte Æt have langt sterkere Opfordring til at arbeide sig
fremover, end der, hvor Adelskab ikke var andet end en rent ydre
Distinktion, og det maatte lykkes saameget hyppigere, jo sterkere
Opfordringen var. Dygtigheden maatte have bedre Leilighed til
at gjøre sig gjældende der, hvor Ståt og Statsstyrelse opfattedes
som noget for alle fælles, end der, hvor Staten gjaldt for at være
en kongelig Domæne, og i samme Forhold maatte og Chancerne
være større for, at de Ætter, der kom til at indtage de første
Pladse inden Samfundet, var et Aristokrati i Ordets virkelige
Mening, d. v. s. uclmerkede ikke blot ved Rigdom og ydre Rang,
men ved Energi og politisk Foretagsomhed.
Tænker vi os, at Statsforfatningen i Norge havde i Tiden
nærmest forud for Unionsperioden faaet en anden Karakter, end den
fik, at Valgprincippet var gjort gjældende her som i Danmark og
Sverige og Kongedømmet derved var bleven stillet i et
Afhængighedsforhold til Rigsraad og Rigsdag; da maa vi ogsaa tænke os,
at den sociale Bevægelse inden det norske Samfund i
Unionsperioden havde faaet en anden, med Nabolandene mere
overensstemmende Retning. Besiddelsen af et nogenledes stort Jordegods
vilde da have været Vilkaar for politisk Indflydelse; der vilde
have været knyttet mere reelle Fortrin til den adelige Bang. Den
talrige Kreds af gode Bondeætter, som i Sagaperioden og endnu
i Slutningen af det 13de og Begyndelsen af det 14de Aarhundrede
omgav saa nær det egentlige Høvding- eller
Lendermandsaristo-krati og var en saa uvurderlig Støtte for dets Magt, vilde deri
have havt en sterk Spore til at holde sig oppe. Udstykningen af
deres Jordegodser, der foregik efter en saa stor Maalestok, og
hvorved saa mange af dem i Løbet af det 14de og 15de Aarhundrede
sank ned til at blive Bønder i Ordets nyere Mening og ophørte
at tilhøre Aristokratiet ikke blot i politisk, men ogsaa i social
Henseende, vilde være bleven forhindret eller forsinket. Ønsket
om at opnaa eller hævde for Ætten den adelige Bang vilde
hyppigere have formaaet at overbalancere de Motiver, der førte i
Retning af Udstykning: Egennytten hos de forskjellige Medlemmer
af den samme Æt, Forældrenes naturlige Kjærlighed til sine Børn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
