Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges politiske Historie fra 1448 til 1532
«199
der bød at dele lige mellem dem. De til den lavere Adel hørende
Ætter vilde have havt hyppigere og bedre Leilighed til at tjene
sig op i Niveau med Høiadelen ved Deltagelse i Partikampene og
det offentlige Liv, og det vilde have lykkes for de heldigste og
mest energiske blandt dem. Høiadelen vilde ikke i den Grad have
isoleret sig ligeoverfor det øvrige Samfund som et lidet, stadig
mere sammenskrumpende Koteri. Den vilde have modtaget mere
jævnlig Tilførsel af nye Ætter nedenfra, som vilde have fornyet
dens Blod, og Konkurrencen om de første Pladse inden Samfundet
vilde være bleven skarp nok til at holde dens Livsaander
nogenledes vaagne. Istedetfor at dens Jordegodser, ved at gaa over i
dansk Adels Besiddelse, blev en Bro, ad hvilken fremmed
Indflydelse fik Indpas og Overhaand, vilde de være blevne fordelte
mellem indenlandske Ætter, som havde arbeidet sig op, og hvis
Energi endnu var ubrudt, og de vilde saaledes have været med
paa at afgive den materielle Grundvold for et nationalt
Aristokrati, i hvem Folket og Staten havde fundet en Repræsentation.
Endog om Tingene havde faaet en saadan Gang, vilde den
norske Adel ganske vist ikke have kunnet naa noget høit Tal eller
nogen stor Bigdom. Endog om de politiske Forhold i Norge
havde artet sig ligesaa gunstig for Udviklingen af Adelskab i
Ordets nyere Mening, som de artede sig i Sverige, vilde den norske
Adel udentvivl have kommet til at staa endnu længere tilbage for
den svenske i Hensyn paa materielle Besurcer, end denne igjen
stod tilbage for den danske.1 Men saalidt som de materielle Re-
1 Tallet paa særskilte Brug eller Bondegaarde i Sverige var ved Midten af det
16de Aarhundrede, som før nævnt, ca. 72,000. Tallet paa norske Brug (hele og
halve Gaarde og Ødegaarde) ved samme Tid kan anslaaes til noget over 30,000
(se min Afhandling om Folkemængdens Bevægelse i Hist. Tidsskr., 2. Række, III.
S. 348—50, 381), — omtrent lige med Finland, hvor Gaardetallet var 32.000. Da
de norske Brug udentvivl gjennemsnitlig var mindre og kastede mindre af sig
end de svenske, bliver Afstanden mellem de to Lande i Hensyn paa de
materielle Vilkaar for Udviklingen af en adelig Godseierstand «endnu større, end man
skulde slutte af disse Tal, men dog paa ingen Maade saa stor, at Modsætningen
mellem det svenske Aristokratis Styrke og det norskes Svaghed, saadan som den
fremtræder i Unionsperioden, særskilt sammes sidste Del, skulde kunne føres
helt eller væsentlig tilbage dertil. Ved Midten af det 16de Aarhundrede eiede,
efter hvad der ligeledes er bleven nævnt ovenfor, den svenske Adel omkring
16,000 Hemman eller henved 1/4 af alle Landets Brug; Høiadelen, der var den
egentlige Bærer af det politiske Liv, udgjorde ved samme Tid 30 Familjer med
et Jordegods af tilsammen 7,443 Hemman eller ca. 250 Hemman paa hver Familje
(Forssell, Sveriges inre Hist., I. S. 108—9). Hvis den norske Adel havde eiet
henholdsvis ligesaameget i Norge som den svenske i Sverige, vilde det have blevet
en 6—8,000 Gaarde og Gaardparter. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede eiede
den bare V8 af Landets samlede Jordeskyld ; men meget af hvad den engang havde
eiet, var da gaaet over i andre Hænder, t. Eks. Kronens, og mange Ætter, som
engang havde havt adelig Bang, var da sunkne ned til at blive Bønder. — Fru
Gyrvhild Fadersdatter Sparres i 1582 til Kronen afstaaede norske Jordegods
udgjorde, ifølge Skjødebrevene (Norske Rigsregistranter, II. S. 452 fft. 662 f., III. S.
573 ff., IV. S. 189 ff.) ca. 550 Gaarde og Gaardparter, spredte rundt omkring i hele
Higet. Dette Jordegods havde hun arvet efter sin Oldefader Alf Knutsson, hvem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
