Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
207
liges Saga; — Fortællingen om Barlaam og Josaphat; — et Par
Lægebøger1 m.’v.
Flere af de vigtigste — omfangsrigeste eller populæreste — af
disse Verker, nemlig Olavssagaen og Krønikerne om Karl den
Store og Didrik af Bern, — er nu ligefrem laante fra den
norskislandske Literatur. I Hensyn paa Eufemiaviserne bar det været
et omstridt Spørgsmaal, om de er overførte paa Svensk fra Tysk
eller Fransk, eller om ikke en norsk Oversættelse har dannet
Mellemledet. Det sidste erkjendes nu fordetmeste at have den
overveiende Sandsynlighed for sig, og vist er det ialfald, at et
Par af dem var blevne bearbeidede paa Norsk, inden de blev det
paa Svensk, og at man inden Norges literære Kredse sysselsatte
sig med den Cyklus af romantiske Digtninger, hvortil
Eufemiaviserne hører, og som spiller en saa stor Rolle i det
middelalderske Aandsliv, længe førend der er Spor af, at man kjendte
noget til dem i Sverige. Ogsaa om Aleksanderskrøniken, Barlaam
og Josaphat, Lueidarius gjælder det, at de var blevne bearbeidede
paa Norsk, inden de blev det paa Svensk. Endelig har den
norrøne Literatur fra det 12te og 13de Aarhundrede at opvise, ikke
mindre end den svenske fra det 14de og 15de Aarhundrede, en
Række Oversættelser eller Bearbeidelser af bibelske Skrifter,
Kirkefædre, Legender og Homilier.
Det maa vel siges at fremgaa heraf, at Aandslivet i Sverige i
det 14de og 15de Aarhundrede — saavidt man kan dømme derom
af de literære Mindesmerker — ikke har havt noget rigere
Indhold eller nogen mere moderne europæisk Karakter end
Aandslivet i Norge i det 12te og 13de Aarhundrede. Hvad den svenske
Middelaldersliteratur tilegnede sig af almeneuropæiske Stoffer,
det var fordetmeste allerede forud tilegnet af den norske, og det
tildels endog bedre, paa en mere selvstændig Maade. Man søgte
i det 14de og 15de Aarhundrede tilbage til de samme Kilder,
hvoraf man havde øst i det 12te og 13de; man flk den samme
Aandskost serveret om igjen, i en ny, sjelden bedre, ofte mindre
god Anretning. Aandslivet vedblev i Hovedsagen at bevæge sig
inden de samme Grænser, og det endog med aftagende Kraft og
Originalitet.
Alene paa det theologiske Omraade har den svenske
Middelaldersliteratur et Fortrin fremfor den norske og kan opvise noget
nvt, — noget, som ikke før har været oppe i de skandinaviske
Folks Aandsliv, — idet Mystiken, som før nævnt, er repræsenteret
i den, ikke blot ved flere Oversættelser, men endog ved en
virkelig original Frembringelse. Naar man erindrer, hvilken stor Rolle
1 Svenska Fornskr.-Scillskapets Sainll. 1ste og følgende Rind. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
