Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’m Den norske Historie
interessant Udslag af en Aandsretning, som inden den norrøne
Literatur ikke har efterladt sig noget Spor, — den middelalderske
Mystik; — Skriftet «Utn styrilsi kununga ok höfpinga», der af
Geijer er bleven kaldt den svenske Middelalders ypperste
Literatur-verk, og som ifølge sit Indhold nærmest maa sammenstilles med
Kongespeilet, for hvilket det dog i enhver Henseende staar langt
tilbage;1 — og saa endelig Rimkrønikerne,— Erikskrøniken,
Karls-krøniken og Sturekrønikerne, — Verker, der vel har Plads blandt
Kilderne til Sveriges Historie i dette Tidsrum, men hvis
historiske Værd er lidet og æsthetiske endnu mindre, idet de ved sin
gjennemgaaende Mangel paa Farve, Liv og Nuancering i
Skildringerne næsten kan siges at danne en Modsætning til Sagaerne,
med hvilke de alligevel nærmest maa blive at sammenstille.
Hvad den svenske Middelaldersliteratur iøvrigt har at byde
paa af originalt, er Legender, Helgenbiografier, Homilier,
Dagregistre, Kongerækker o. desl., — Frembringelser, der saagodtsom
aldeles savner ethvert Særpræg, individuelt eller nationalt, og
hvis Selvstændighed ikke gaar ud over det rent stofmæssige.
Hertil kommer da en Række Oversættelser eller Rearbeidelser af
fremmed Rogavl. Disse, der udgjør Literaturens Hovedmasse,
maa, om de end i literær Henseende ikke har nogen Interesse
for vor Tid, tages med, naar man vil danne sig et Regreb om
Folkets aandige Standpunkt, idet man af dem, ikke mindre end
af de originale Literaturverker, faar Oplysning om de
Kulturforbindelser, som Folket havde knyttet, om Kilderne, hvoraf dets
Aandsliv næredes, og Grænserne, inden hvilke dette Aandsliv
bevægede sig.
Af Oversættelserne hører igjen de fleste hjemme paa det
religiøskirkelige eller theologiske Omraade; det er Stykker af Bibelen,2
Kirkefædre, Legender, Homilier, Skrifter af mystisk-theologisk
eller skolastisk-theologisk Indhold.3 Blandt de til den verdslige
Literatur hørende Oversættelser eller Bearbeidelser er de
vigtigste de saakaldte Éufemiaviser: rimede Oversættelser af de
franske Romaner Ivan og Gavian, Hertug Fredrik af Normandi,
Flores og Blanzeflor, der fik en temmelig vidtgribende Retydning,
idet de afgav Mønster for Rimkrønikerne og de øvrige rimede
Digtninger i den svenske (og danske) Middelaldersliteratur; —
Aleksander den Stores Krønike; — Krønikerne om Didrik af Bern
og Karl den Store; — den rimede Rearbeidelse af Olav den Hel-
1 Se C. Rosenberg, Nordboernes Aandsliv, II. S. 620—22.
2 Svenska Fornskrifts-Sållskapets Samll., IX. Bind. (Svenska Medeltidens
Bibel-arbeten v. G. E. Klemming.)
3 En Oversigt hos F. Hammerich, Den hellige Birgitta, S. 28!) ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
