Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
209
bedst udstyrede af de tre Riger. Sverige har Bibeloversættelser
fra det 14de Aarhundrede, Danmark først fra det 15de; ved
Birgittinerskolen omplantes allerede i det 14de Aarhundrede en
Række fremmede Skrifter af mystisk-theologisk eller opbyggeligt
Indhold paa Svensk; i Danmark møder vi først senere
Vidnesbyrd om en lignende Virksomhed, og Stødet til denne Virksomhed
udgaar øiensynlig fra Sverige, staar i Sammenhæng med
Birgittinerordenens Udbredelse fra Sverige til Danmark;1 Krønikerne
om Karl den Store og Didrik af Bern, Digtene om Ivan, Hertug
Fredrik, Flores og Blanseflor, — de vigtigste fremmede Skrifter
af verdsligt Indhold, som den danske Literatur tilegner sig i det
14de og 15de Aarhundrede, — er allesammen oversatte eller
bearbeidede efter svenske Originaler; den danske Literatur laaner
fra den svenske, ligesom denne forud har laant fra den norske.2
Herved maa nu vistnok merkes, at der er en anden Række af
Aandsfrembringelser, som idetringeste for en væsentlig Del
tilhører Middelalderen, og i Hensyn paa hvilke man tør tro, at en
Bevægelse i den stik modsatte Retning har fundet Sted, — nemlig
Kjæmpe- eller Folkeviserne. Det har været den almindelige og
udentvivl rigtige Mening, at de for Kjæmpevisen eiendommelige
Versformer først fandt Indgang i Danmark og derfra udbredte
sig til de øvrige nordisk-skandinaviske Lande. Dette var baade i
poetisk og i musikalsk Henseende et Gjennembrud af ikke liden
Betydning; men det tilhører ikke Unionsperioden. Der kan neppe
være Tvivl om, at den nye Genre var kjendt og dyrket,
idetringeste saalangt tilbage i Tiden som det 13de Aarhundrede, og det
ikke blot i Danmark, men ogsaa i det øvrige Norden. Man
vedblev at digte i Kjæmpevisemaneren i det 14de og 15de
Aarhundrede og langt længere frem, lige ind i den nyere Tid. Men den
rette Blomstringsperiode for dette Digtslags falder øiensynlig
forud for Unionen mellem de tre skandinaviske Riger; de Viser,
der med Sikkerhed vides at være tilblevne i Unionsperioden.
nemlig de af de saakaldte «historiske», hvis Stof tilhører denne
Tid, er paafaldende matte og prægløse, sammenlignet med dem,
der ifølge sit Stof maa antages at være tilblevne i den
forudgaaende Tidsalder.3
Det maa vel siges at fremgaa heraf, at intet kan være mindre
træffende, end naar Unionsperioden omtales, som om den var i
en udpræget Forstand en aandig Saaningstid for Nordens Folk,
— en Tid, da Nordens Folk førtes nærmere det øvrige Europa og
modtog i høiere Grad end forud Impulser fra den fælleseuro-
1 N. M. Petersen, Bidrag, I. S. 88-90.
2 Se de ovenfor 2den Del, S. 546—47 citerede Steder.
3 Rosenberg, Noi-dboernes Aandsliv, II. S. 493—94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
