Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Den norske llislorie
pæiske Civilisation, hvilket vei kunde virke ødelæggende for den
hjemmegjorte Kultur hos Nordmændene, der savnede de
nødvendige Betingelser for at tilegne sig det nye og fremmede, men til
Gjengjæld maatte øve en vækkende og frugtbargjørende
Indflydelse paa Aandslivet hos det svenske og danske Folk, der ikke
savnede disse Betingelser. Ifølge de literaturhistoriske
Vidnesbyrd har Forholdet heller været et omvendt. Unionsperioden
var fremfor den forudgaaende Periode en Afmagtens og
Stilstandens Tid i aandig Henseende, — og det ikke blot for Norges og
Islands, men ogsaa for Sveriges og Danmarks Vedkommende.
Den middelalderske Bomantik, Skolastiken, Mystiken, den latinske
Historieskrivning, Legenden, den rimede Visedigtning, — kort alle
de Retninger eller literære Forbilleder, som de skandinaviske
Folk tilegnede sig af det fælleseuropæiske Aandsliv i
Middelalderen, var bleven tilegnet forud: i Unionsperioden kom intet nyt
til; man fortsatte med det gamle, — i stadig mattere Gjentagelser.
Denne Periode har intet at opvise paa det literære, kunstneriske
og videnskabelige Omraade, der kan stilles ved Siden af det
bedste, som blev til i den forudgaaende Tidsalder, — intet
Kultur-mindesmerke, som i fjerneste Maade taaler at sammenlignes med
den islandske «Graagaas» eller med Sagaerne eller Kongespeilet
eller Throndhjems Domkirke eller Are Frodes og Snorres
historiske Kritik eller Saxo Grammaticus s latinske Veltalenhed. I
Norge stanser al literær Produktion i Løbet af det 14de og 15de
Aarhundrede; i Danmark vedbliver man vel at skrive, men hvad
der skrives, vidner gjennem en lang Aarrække om en stadig
voksende Fattigdom i Aanden De danske Annaler fra det 14de og
15de Aarhundrede staar tilbage for dem fra det 13de og bliver
magrere og mere ubetydelige, eftersom man kommer længere ud
i Tiden.1 Det gjælder altsaa paa en Maade om Danmark som
om Norge og Island, at det 12te og 13de Aarhundrede var Tiden,
da det middelalderske Aandsliv udfoldede sig med størst Kraft
og Originalitet. Sverige har sin bedste Tid noget senere, —
nemlig i første Halvdel af det 14de Aarhundrede, — da den hellige
Birgitta levede og virkede, og da Erikskrøniken og Skriftet «Um
styrilsi konunga ok höfpinga» blev til. Siden gaar det nedover
ogsaa her. Den birgittinske Vækkelse har allerede i det
nærmest-følgende Slegtled tabt sin Kraft; Karlskrøniken og
Sturekrøni-kerne er blotte Efterligninger af Erikskrøniken og staar i sproglig
og æsthetisk Henseende afgjort tilbage for denne.2 I Tiden fra
Slutningen af det 14de til Slutningen af det 15de Aarhundrede er
1 C. Molbech, Dansk hist. Tidsskr. V. S. M—42.
2 Svenska Fornskr. Sållsk. Sainll. XVII 3. S. 283 ff. (Svenska Medeltidens
Rim-krönikor, utg. af G. E. Klemming.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
