Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
215
fundsklasse, — nemlig Kjøbmcinds- eller Byborgerklassen, —
saavidt høit, at den kunde afgive Grund for et fremadskridende
nationalt Aandsliv og blive Organ for Tilegnelsen af fremmede
Kulturfermenter.
Som før omtalt1 hvilede i Tiden nærmest forud for Unionen
det hanseatiske Handelsherredømme over alle tre skandinaviske
Riger. Sveriges og Danmarks Produkthandel med Udlandet blev,
ligesom Norges, omtrent helt og holdent besørget ved tyske Skibe,
og i de vigtigste danske og svenske Byer udgjorde, ligesom i
Rer-gen, tyske Kjøbmænd, tildels ogsaa tyske Haandverkere, det
afgjort dominerende Element. Men en Forandring i disse Forhold
til Gunst for Opkomsten af en indenlandsk Borgerstand indtraadte
længe før i Danmark og Sverige end i Norge.
Hanseaterne havde havt det haardeste Arbeide med at faa
den norske Handel i sin Magt. Denne var ogsaa af meget
større Betydning for dem end Handelen paa Danmark og Sverige,
og det fulgte af sig selv, at de holdt sterkest fast ved den, og at
det maatte blive en langt vanskeligere Opgave at faa Magten
vristet fra dem i Norge end i Naborigerne. Og Forholdene stillede
sig nu saa, at der, hvor Opgaven faldt tyngst, der var Kraften til
at løse den mindst. Ved Unionen blev, som vi har seet, den
norske Ståt saagodtsom aldeles lamslaaet, idet den kom til at savne
enhver nogenledes virksom Centralautoritet. Det norske Rigsraad
havde liden Autoritet og optraadte sjeldent og med lange
Mellemrum. Og for Unionskongerne var Norge et fremmed Land, som
de ikke kjendte og i Regelen heller ikke brød sig om. Vi har
seet, hvor skammelig Kristiern den Første lod den norske Krones
Ret og Hæder i Stikken ligeoverfor de tyske Faktorer efter Mordet
paa Olav Nilssøn, og hvor hensynsløst han Gang efter Gang
for-raadte Norges mest aabenbare, nærmestliggende Handelsinteresse
for at faa fyldt sin Pung hos de lübeckske Kjøbmænd.
Kristiern den Første var just ikke nogen rar Konge for
Danmark heller, og han har ogsaa i den danske Handelshistorie sat
sig et Mindesmerke, der synes at være ham værdigt, nemlig Budet
i Forordningen af 1475 om, at tyske Mænd vel maa seile ind i
Danmark, men ingen Dansk til Tyskland med Kjøbmandskab.2
Men til at drive en slig Trafik med Danmarks Interesser som den,
hav drev med Norges, vilde han dog have savnet Magt, endog
om han havde havt Viljen dertil. Det danske Rigsraad var helt
anderledes vel rustet til at repræsentere sit Land og paase dets
1 Ovenfor S. 15—16,
2 Jvfr. iøvrigt Paludan-Muller, De første Konger af den oldenborgske Slægt, S.
112 ff., hvor der gives en fra Tidens Standpunkt nogenledes rimelig Forklaring
af dette absurde Rud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
