Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
])en norske Historie
løsning og Materialisering. Og samtidig hermed indtræder i begge
Lande en afgjort Dekadence i literær Henseende.
Imidlertid vedblev baade det danske og svenske Aristokrati at
gaa frem i ydre Forstand. Det tiltvang sig nye Privilegier og
styrkede den materielle Basis for sin Magt ved at bygge befæstede
Borge og forøge sit Jordegods. Og den indre Opløsning var, som
nævnt, bare midlertidig. Der kom en Tid, da Adelen i begge
Lande atter samlede sig og blev stillet i nye Fællesopgavers
Tjeneste. Unionen mellem de tre skandinaviske Biger kan nævnes
som et Vendepunkt i denne Henseende. Den var selv hidført
eller muliggjort ved de anarkiske Tilstande, som havde udviklet
sig hos det danske og svenske Aristokrati i Løbet af det 14de
Aarhundrede. Men den lik Følger, som, indirekte idetmindste,
virkede til at raade Bod paa den Opløsning, hvis Frugt den var.
Dansk og svensk Adel blev ved Unionen stillet i en stadig
skarpere Modsætning til hinanden. Adelen i Danmark arbeidede paa
at udbrede sit Herredømme til Sverige og fandt heri Støtte hos
Unionskongedømmet, der i Formen var fælles for begge (eller
alle tre) Riger, medens det i Realiteten bare tilhørte Danmark.
Adelen i Sverige sluttede sig til Gjengjæld nærmere til den svenske
Almue for ved Hjælp af dette Forbund at kunne værge sig mod
det truende danske Principat. Ved de heraf opstaaede Kampe
stimuleredes Nationalfølelsen paa begge Sider, særlig hos den
svenske Adel, hvem den taknemmeligste og populæreste Rolle
tilfaldt: at værge sit Land mod Udlændingers Overvold. Det er
bekjendt, hvorledes denne Udvikling har afspeilet sig i den svenske
Literatur fra det 15de Aarhundrede. Erikskrøniken fra
Aarhundredet forud har kun faa og lidet fremtrædende Udtr}rk for svensk
Fædrelandskjærlighed; den er enthusiastisk for sin Helt og for
Riddervæsenet, men lidet patriotisk. Rimkrønikerne fra det 14de
Aarhundrede derimod, som i det hele er tørrere og mattere end
Erikskrøniken, har i dette ene Punkt et afgjort Fortrin, og jo
længere man kommer ud i det 15de Aarhundrede, des mere
bliver de literære Mindesmerker prægede af en sterk patriotisk
Stemning.1 Det har udentvivl været først og fremst hos Adelen, at
denne Stemning har gjort sig gjældende; fra den udgik Førerne i
de nationale Kampe mod Unionskongedømmet; den er ved disse
Kampe bleven vænnet til at føie sig som et Slags Repræsentation
for Nationen, og jo mere den har følt som en saadan, des mere
er den ogsaa blevet det.
Ved Siden af Adelen hævede sig nu desuden i Løbet af det
15de Aarhundrede, baade i Sverige og Danmark, en anden Sam-
1 Schack, Svensk Literatarh. S. 84—85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
