Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
217
inden det danske og svenske Samfund Vilkaarene skabte for et
fremtidigt nationalt Aandsliv. En talrig og mægtig Adel med
levende politiske og nationale Interesser, — en fremadstræbende
driftig Borgerklasse med Forbindelser i fremmede Lande, — dette
var en Jordbund, som maatte kunne bære rigelig Grøde, naar der
blev saaet i den; dermed var det givet, at her fandtes et
Publikum for Literatur, med Læselyst og Trang til aandig
Sysselsættelse, Vilje og Evne til at optage og tilegne sig det nye, der maatte
komme frem i Aandens Verden.
I Unionsperioden fandt denne Evne kun i ringe Grad Leilighed
til at udfolde sig. Gjennembruddets Tid var endnu ikke kommet
for Mellemeuropas store’Kulturlande, saameget mindre for det
skandinaviske Norden. Læselysten maatte, i Mangel af nye
Er-næringsstoffer, tygge Drøv paa de gamle. Den literære
Virksomhed starvede i de længst opgaaede Spor; men den hørte ikke op.
Livet brødes ikke af i Danmark og Sverige saaledes som i Norge.
— Det er før nævnt, at flere af den norsk-islandske Literaturs
Verker, nemlig Thidreks- og Karlamagnus-Sagaerne og Sagaen om
Olav den Hellige, henved Midten af det lode Aarhundrede blev
kjendte i Sverige og omplantede paa svensk Grund. Denne
Omplantning betegner ikke noget Fremskridt. Thidreks- og
Karls-sagaerne vandt ikke ved at overføres paa Svensk, endnu mindre
Olavssagaen ved at udsættes paa Rim. Den Maade, hvorpaa
Thi-drekssagaen opfattedes og brugtes som historisk Kilde i Sverige,
vidner om en Mangel paa Kritik, der ikke kunde være større, end
den var. Det viser sig at være meget langt fra, at man i Sverige
i det 15de Aarhundrede indtog enten i literær eller videnskabelig
Henseende noget høiere Standpunkt end det, hvorpaa man havde
staaet i Norge i det 13de. Men paa den anden Side kan det vel
kaldes et karakteristisk, historisk betydningsfuldt Træk, at disse
norske Literaturverker blev Gjenstand for levende Interesse og
fremkaldte literær Virksomhed i Sverige paa en Tid, da de i Norge
selv forlængst synes at være blevne en død Skat, som ingen brød
sig om og ingen syslede med.1 Det er et Træk, som peger hen
paa den Forskjel, som efterhaanden havde udviklet sig mellem
de to Lande i Hensyn paa Vilkaarene for et virksomt
fremadskridende Aandsliv. Saalænge den aandige Dvale endnu hvilede
over Størstedelen af det øvrige Europa, saa der ikke kunde komme
frugtbare Impulser derfra, saalænge traadte denne Forskjel lidet
frem. Den havde da ikke saameget at betyde. Men, naar
Gjennembruddets Tid kom, da blev det for hvert enkelt Folk en
Livs-sag, at der var Kræfter oppe, som kunde føre Folket ind i den
1 Storm, Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Iiern, S.
15 —Sars: Samlede Verker. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
