Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
Reformationen i Danmark og Sverige
221
Halvdel af det lode Aarhundrede angaar, da blev vel de
skandinaviske Lande heller ikke helt udenfor den: Erkebiskop Aslak
Bolt’s Forsøg paa at bringe nyt Liv ind i den norske Kirke ved
Afholdelse af Provincialkoncilier1 afgiver derom et ganske
merke-ligt Vidnesbyrd; men hvad der gjælder om denne Bevægelse i
Almindelighed, at den blev resultatløs og uden nogen varig
Eftervirkning paa Sindene, gjælder naturligvis ikke mindst for de
skandinaviske Landes Vedkommende. De øvrige
kirkelig-theo-logiske Reformtanker eller Reformtendenser, som andetsteds
traadte frem forud for Reformationen og kan siges at have
for-beredet denne, er der her intet Spor af. Humanismen havde en
lang Vei at tilbagelægge, inden den naaede hid, og jo længere den
kom bort fra sit rette Hjem og Udgangspunkt, des tyndere og
sterilere blev den. Hos Italienerne og ligeledes, om end i ringere
Grad, hos de andre romansktalende Folk havde den de sterkeste
historiske og sproglige Tilknytningspunkter; hos dem blev den
derfor en virkelig national Gjenfødelse og øvede en befrugtende
Indflydelse paa alle Aandslivets Omraader. For Tyskerne laa den
i enhver Henseende fjernere og kunde hos dem ikke i og for sig
faa en saa stor Betydning. Alligevel fandt den ogsaa i Tyskland
almindelig Indgang længe forud for Reformationen og gav ogsaa
her Aandslivet sterke og varige Impulser. Til de skandinaviske
Lande derimod kan den først siges at være naaet frem i Følge
med den reformatoriske Aandsbevægelse, som en af
Ingredienserne i denne. Hvad der forud lader sig paavise af humanistisk
Indflydelse, er for Danmarks og endnu mere for Sveriges
Vedkommende saa lidet, at det i Virkeligheden kan regnes for
jævngodt med intet.2
Vi møder altsaa i Tyskland i de nærmest forud for
Reformationen gaaende Menneskealdere en stadig voksende aandig
Gjæring; vi møder Tegn, der varsler om, at Gjennembruddets Tid
nærmer sig; den reformatoriske Bevægelse kommer indenfra og
fremstiller sig som en Konsekvens af Folkets egen indre Udvikling.
Til Danmark og Sverige derimod kom den udenfra, uden
Forvarsel eller Indledning. Den har her Karakteren af et pludseligt
indbrydende Uveir, hvorved Scenen med én Gang skifter om.
Tidsrummet nærmest forud for Luthers første offentlige
Optræden hører til de tommeste og ødeste i det danske og svenske
Aandslivs Historie.3 Og allerede faa Aar efter er der Liv og Røre
som aldrig forud.
1 Keyser, Kirkehist. II. S. 485—95.
2 Se H. Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist, I. S. 29 ff.
3 «Aldrig har et dybere Vintermørke ruget over Norden, aldrig Aandslivets
Pulse slaaet mattere–-— end omkring 1520, dengang da Luthers Tanker
først bares til Norden.» Rosenberg, Nordboernes Aandsliv, 3, S. 13—14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
