- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
223

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

) Reformationen i Danmark og Sverige

223

Tallet paa de fra 1520 til 1550 i Danmark trykte og udgivne eller
i Udlandet af Danske trykte og udgivne Bøger udgjør over 200
Numere, og af disse er de fleste trykte i Danmark og ligeledes
de fleste affattede i det danske Sprog. Tallet paa trykte Bøger i
det danske Sprog var ved Aar 1520, naar stort og smaat tages
med og de forskjellige Udgaver af samme Skrift regnes hver for
sig, opimod 30. I Aarene fra 1520 til 1550 forøges det med over
halvandethundrede Numere. Det er noget tilsvarende til det
Opsving, som Nationalliteraturen i Tyskland fik ved Luther s
Optræden. Tallet paa de i det tyske Sprog aarlig udkomne
Tryksager (Bøger og Flyveblade) var i Tiden nærmest forud for 1518
gjennemsnitlig omkring 40; i Aaret 1518 stiger det til 71, i 1519
til 111, i 1520 til 208, i 1521 til 211, i 1522 til 347, i 1523 til 498.1
Denne Tilvækst skyldes først og fremst Luther selv. I Aarene
1518 til 1523 udkommer ikke mindre end 556 Tryksager under
hans Navn. Vi behøver bare at tænke herpaa for at indse, at
den tyske Nationalliteratur Opsving ved Beformationen var ikke
mindre stort i kvalitativ end i kvantitativ Henseende. Erasmus
af Rotterdam klager over, at man efter Luther s Optræden ikke
vilde læse andet end Stridsskrifter for eller imod ham.
Literaturen fik ved Luther en mere ensidig Retning, end den havde
havt i den nærmest forudgaaende Tid. Aandslivet, som under
Paavirkning af Humanismen holdt paa at udvide sig til en bred
Strøm, blev atter ført tilbage inden det snevre
theologisk-dogmatiske Leie. Men til Gjengjæld brusede det da ogsaa
saameget dybere og mægtigere frem inden dette. Den reformatoriske
Bevægelse havde en mere hjemlig Karakter i Tyskland end
Humanismen; den sprang fremfor denne ud af Folkets egen Historie og
eget tidligere Aandsliv og kunde derfor ogsaa fremfor denne øve
en direkte vækkende og frugtbargjørende Indflydelse paa
Nationalliteraturen, hvor den ikke blot satte sit Merke i Skrifternes
voksende Mængde, men ogsaa i Stilens mere oprindelige Kraft, og
hvor den fremfor alt gjennem Luther blev repræsenteret ved et
originalt Forfatterskab af allerførste Bang baade i Hensyn paa
Indhold og Form.

Selvfølgelig kan der ikke engang tilnærmelsesvis være Tale
om nogen Parallelisering mellem Tyskland og det skandinaviske
Norden i denne Henseende. Beformationen i Danmark og
Sverige var og blev en blot og bar Aflægger eller Efterdønning af
Reformationen i Tyskland og naaede aldrig frem til at faa en
selvstændig Karakter paa nogetsomhelst væsentligt Punkt. Det
danske Aandsliv i Reformationsperioden er af N. M. Petersen ble-

2 Ranke, Deutsche Geschichte ini Zeitalter der Reformation; Såmmtl. Werke, 2,
S. 55-56.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free