Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
])en norske Historie
ven lignet med en Bilæggerovn, der faar sin Varme ved, hvad
der lægges i den fra tysk Side. «Det er Luther’s Mening, de
danske Reformatorer søger, og det er den, de hylder; det
videnskabelige Udbytte (af denne Tidsalders danske Literatur) er
derfor, hvad Selvtænkning angaar, kun lidet, og den æsthetiske
Interesse endnu mindre.»1 Blandt de halvandethundrede Numere,
der udgjør den mellem 1520 og 1550 udkomne og paa dansk
affattede Literatur, er henved Halvparten Oversættelser fra Tysk,
deraf igjen 40—50 af Lutherske Skrifter. Og hvad der ikke er
ligefrem Oversættelse, er idetringeste Bearbeidelser efter Tysk,
Kopi efter tyske Forbilleder. Man fulgte de tyske Reformatorer
samvittighedsfuldt og optog alting fra dem — Ord og Tanker,
Form og Indhold, — de dogmatiske Principper saavelsom
Argumenterne, hvortil de blev støttede, og Iklædningen, hvori de
pleiede at føres frem, — de mange af Luther og hans
Medarbeidere instituerede Djævle for de forskjellige Arter af Synd, der gik
i Svang, lige til Buksedjævelen («der Hosenteufel», hvis Funktion
var at friste Mennesker til at gaa med de vide folderige Bukser,
der kom i Brug paa denne Tid),2 ikke mindre end den
overstrømmende Rigdom af saftige Skjældsord, hvormed Luther pleiede at
udstyre sine Stridsskrifter, og som han var en slig Mester i at
linde frem. I de første Tider, efterat den reformatoriske
Bevægelse har faaet Indgang i Danmark, er der Spor af, at man har
prøvet paa at gaa sin egen Vei og indtage en mere selvstændig
Holdning; — særlig er denne Tendens repræsenteret af Paulus Eliæ,
som vel maa siges at gjøre det betydeligste Indtryk af
Reformationstidens danske Forfattere —; men Strømmen fra Tyskland er
altfor overmægtig, og det ender snart med, at det protestantiske
Kirkesamfund i Danmark bliver i et og alt, hvad man har kaldt
det, «en Missionskirke fra Wittenberg»,3 — saa helt bundet i sin
Afhængighedsfølelse, at de kjøbenhavnske Theologer ikke tør
indlade sig paa at give noget Responsum i et dogmatisk Spørgsmaal,
som ikke forud er bleven afgjort i Wittenberg.4
Til Trods for alt dette maa det staa fast, at Reformationen
medførte et stort Fremskridt for den danske Nationalitet og
virkede i høi Grad til at frigjøre og udvikle dens Kræfter. Det
Aandsliv, der er afspeilet i Reformationstidens danske Literatur,
bevægede sig paa et meget snevert Omraade; hvad der udkom af
Bøger i Danmark mellem 1520 og 1550, hører omtrent altsammen
Theologien til; det lidet, der ikke er Theologi, er enten Optryk
1 Bidrag til den danske Literaturs Hist., 2, S. 157.
2 Peder Palladius’s Skrift «om den leppede oc forkludede Hosedieffuel» etc.
N. M. Petersen, Bidrag etc. II. S. 180-82, 163—64.
3 L. Helveg, Den danske Kirkes Hist. efter Reformationen, I. S. 76.
* N. M. Petersen, Bidrag etc. II. S. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
