Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
])en norske Historie
stændige Prøvelse af Religionens Lærdomme som den nødvendige
Forudsætning for en sand Tilegnelse af disse og et virkelig
religiøst Liv. Eftersom det viste sig, at ingen ny almindelig Kirke
kunde bygges paa denne Grund, — eftersom det viste sig, at
Skriftprincippet eller det frie Granskningsprincip førte til en
stadig videregaaende Splittelse, — kom Protestantismens Førere og
specielt Luther selv mere og mere bort fra sit oprindelige
Standpunkt og endte med at indføre en ny Aands- og Trostvang, endnu
strammere end den, som havde været gjort gjældende inden det
katholske Kirkesamfund, og fremfor alt langt mere uforsvarlig,
eftersom den stod i en saa aabenbar Modsigelse med
Protestantismens Væsen og inderste Tanke. Men, saalænge det endnu
bare gjaldt at gjøre det af med den gamle Kirkes Autoritet, —
saalænge endnu Protestantismen havde at kjæmpe for sin
Tilværelse, — saalænge tog den det alvorligt med det frie
Granskningsprincip; Fornuften var da ikke den «skabbede Hore» og
«Djævelens Brud», som den siden blev,1 men en nyttig
Forbundsfælle, hvem man maatte se til at holde saavidt muligt vaagen og
virksom. I Overgangstiden, — den egentlige store Kamptid
mellem Katholicisme og Protestantisme, — da det kunde synes
tvivlsomt, hvilken af de stridende Parter der vilde gaa af med Seiren,
— da Spørgsmaalet om, hvad der var Sandhed, endnu ikke var
bleven afgjort af Statsmyndigheden paa en for alle bindende
Maade, men stod som et personligt Anliggende, hvilket den
enkelte flk afgjøre saa godt han kunde efter eget Skjøn, — i denne
Tid maa der være bleven diskuteret og tænkt og læst med en
Iver og i saa vide Kredse som aldrig forud.
Religionen blev i denne Tid en Samvittighedssag fremfor hvad
den havde været forud og hvad den blev siden. Den stillede et
Krav om aandig Selvvirksomhed endog til Menigmand.
Forkynderne af den nye Lære søgte Støtte hos Mængden; de appellerede
til den enkeltes Samvittighed, uden Hensyn til om han var læg
eller lærd. De gav ham ikke Lov til at sidde stille eller til at
glide med Strømmen; han skulde vælge mellem det nye og gamle.
Dette kunde ikke andet end fremstille sig som en helt alvorlig
Sag, og selv naar Valget var gjort, var der endnu ikke Ro at
finde; særlig for den, der valgte at slutte sig til det nye og at
bryde med den af saamegen Ærværdighed omgivne kirkelige
Autoritet, maatte det blive en Trang at prøve sit Valg om igjen
og om igjen og at styrke sin Tro ved nye Argumenter eller ved
Gjentagelse af de gamle. Livet inden de lutherske Menigheder
var derfor, saalænge de endnu stod i Opposition til den bestaa-
Se Döllinger, Die Reformation, ihre innere Entwicklung und ihre Wirkungen,
(2. Auflage) I. S. 479-80,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
