Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Reformationen i Danmark og Sverige
227
ende Orden og havde at kjæmpe for sin Tilværelse, et overmaade
sterkt bevæget. Man trættedes ikke ved at høre Prækener og
synge Salmer sent og tidligt, og den store Mængde
Opbyggelsesbøger og theologiske Stridsskrifter, der udkom i denne Tid, fandt
villig Afsætning; Læsestoffet blev sterkt forøget, men efter en
endnu større Maalestok vokste det læsende Publikum. Det var
noget nyt dette, at saa vide Kredse af Folket blev satte i
Bevægelse af en rent aandig Interesse, og Virkningen heraf til at vække
og skjærpe Aandsevnerne maatte være overordentlig, skjønt den
Næring, der bødes dem, just ikke var meget varieret og fra
Nutidens Synspunkt seet endog maa kaldes grov og fattig.
Protestantismen havde en af sine Rødder i en national
Opposition mod den katholske Kirkes Universalisme. Den udgik
fra den voksende Nationalfølelse hos Tyskerne og virkede igjen
til at yderligere vække og skjærpe denne. Ligesom den hævdede
Personlighedsprincippet i Hensyn paa det religiøse Liv, saaledes
hævdede den Nationalitetsprincippet i Hensyn paa den kirkelige
Organisation. De to Principper stod og staar i en nøie indre
Sammenhæng. Protestantismen tog i denne Henseende Arv efter
Humanismen, der i Tyskland, som i Italien, havde havt et sterkt
fremtrædende patriotisk Drag, og til hvis Hovedsigter det havde
hørt at vække den historiske Sans hos Tyskerne og opfriske
Minderne om Tysklands Glansperiode i Middelalderen.1
Vi iagttager et lignende Forhold ogsaa i de skandinaviske Lande.
— Det er før nævnt, at Unionskampene i det 15de Aarh. virkede
til at fremkalde hos Adelen i Danmark og Sverige og særlig hos
den svenske Adel en mere og mere udpræget patriotisk Stemning.
Denne Stemning maatte her, som i Tyskland, blive et
Tilknytningspunkt, hvorved Humanismen banede sig Indgang. En af de
første og bedste Frugter af den humanistiske Indflydelse i
Danmark blev da ogsaa Kristiern Pedersens Udgave af Saxo’s danske
Historie, der i lange Tider havde været næsten helt forglemt;2 et
af de første Træk, hvori den nye Tidsaand kommer tilsyne, er
Udgiverens patriotiske Begeistring og Iver for at faa draget frem
denne kostelige Skat, der skulde gjøre Danmarks og de Danskes
Navn berømt.3 Og saa grundtysk den fra Luther udgaaede
kirkeligreligiøse Bevægelse var og vedblev at være, — saa stor en Fare
1 Se Ranke, Såmmtl. Werke, I. S. 420. Maurenbrecher, Studien und Skizzen zur
Gesch. d. Reform ationszeit, S. 247.
2 Ifølge Kr. Pedersens Udsagn, se Danske Magaz. I. S. 51.
3 Se Kr. Pedersens Brev til Biskop Lage Urne (C. J. Brandt, Kr. Pedersen, S. 409
11): «ipse patriam repetii, bibliothecas omnes visi et revolvi, nee tamen
Saxonem blattis, tineis, situ et pulvere obsitum eruere potui–––— —–.
Quapropter effeei ut qui ab unis et iis paucis Danis hactenus legi potuit, ad
Italos, Hispanos, Gallos, Germanos omnesque denique Christianos facile possit
perferri».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
