Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
229
trent aldeles uberørt af den hele Bevægelse. Man har fra Aarene
nærmest forud for Grevefeiden et Par yderst magre Efterretninger
om luthersk Prædiken i Bergen; i nogle Breve fra den samme
Tid bliver der i Forbigaaende hentydet til, at det moderne
Kjæt-teri eller «Lutheri» hist og her havde faaet nogen Indgang,
saasom at Fru Ingerd Ottesdatters Tjenere havde begyndt med
lutherske Skikke efter Hr. Vincents Lunges Eksempel.1 Mere høres
der ikke om den njre Lære i Norge paa en Tid, da den allerede
havde vundet Overtaget i Sverige og Danmark og sat det svenske
og danske Samfund i den voldsomste Gjæring. Endda viser disse
faa og svage Spor nærmest tilbage til de fremmede Elementer i
Norge, — til de tyske Handelsfaktorer ved Bryggen i Bergen og
de indflyttede danske Adelsmænd og deres Tjenerskab.
Forklaringen af denne saa iøjnefaldende Forskjel i Hensyn paa
aandig Modtagelighed er givet med, hvad der i det foregaaende
er bleven fremhævet om de tre Landes forskjellige politiske og
sociale Udviklingsgang. Norge laa fjernere fra Protestantismens
Hjemland end Danmark og Sverige og var allerede af denne Grund
mindre udsat for Paavisningen derfra; men de geografiske
Afstande havde i og for sig ikke saameget at betyde; Hovedsagen
var de historiske.
Baade i Danmark og Sverige var det hos Kongedømmet og de
høiere verdslige Samfundsklasser, — Adelen og Bourgeoisiet eller
Kjøbmands- og Haandverkerklasserne i Byerne, — at de
reformatoriske Ideer fra først af fandt Støtte og villig Tilslutning. De
lavere Samfundsklasser, og særlig Bønderne, tog ingen Del i
Bevægelsen og stillede sig endog afgjort fiendtlig mod den, hvor de
fik Leilighed til at vise sin Stemning. Bondestanden var altfor
ubevægelig fastbundet i sine Traditioner og altfor lidet oplyst til
at have noget Skjøn paa den nye Lære eller nogen Trang til en
Beform, og ingen nærliggende verdslig eller materiel Fordel blev
stillet den i Udsigt ved den nye Tingenes Orden, som kunde
hjælpe paa den manglende Forstaaelse. Dette var derimod
Tilfælde baade med Kongedømme og Adel. Kirkereformen havde et
af sine Udgangspunkter i den nationale Statstanke, hvori ogsaa
Kongedømmet søgte Støtte, og den aabnede for Kongerne en
Udsigt til saa store Magts- og Indtægtsforøgelser ved Konfiskation af
Kirkegodserne og Ophævelse af det endog i sin Dekadence
mægtige og myndige katholske Episkopat, at deres Iver for at fremme
den rene Lære bliver helt let forklarlig. — Hos Adelen var
Stemningen delt. Paa den ene Side havde den katholske Kirkes høie
1 Dipl. Norv. V. No. 1056. Jvfr. A. Bang, Den norske Kirkes Hist. efter
Reformationen, S. 6—8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
