Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
])en norske Historie
Stillinger og rige Præbender i lange Tider været faktisk
monopoliserede af de mægtige Adelsætter, hvilket maatte virke til, at disse
holdt fast ved den gamle Tingenes Orden. Paa den anden Side
kunde de verdslige Stormænd gjøre sikker Regning paa at faa sin
Lod og Del i den store Kirkeplyndring, hvortil Reformen aabnede
Udsigt, hvilket naturligvis ikke undlod at fremkalde hos mange
en levende Overbevisning om Reformens Nytte og Nødvendighed.
Hertil kom da, at det allerede paa denne Tid var bleven sedvanligt
baade i Danmark og Sverige, at unge Mænd af adelig Byrd søgte
en standsmæssig Uddannelse ved Reiser i fremmede Lande, —
Tyskland, Frankrige, Italien, — og det bør kunne forudsættes, at
disse Reiser har virket til at udvide den aandige Synskreds og
derved banet Vei for en virkelig Tilegnelse og Forstaaelse af de
reformatoriske Grundtanker. — Hvad Rourgeoisiet — de mere
formuende Kjøbmænd og Haandverkere i Byerne — angaar, da
var der flere Omstændigheder, som maatte gjøre netop denne
Klasse til det allertaknemmeligste Agitationsfelt for de
kirkeligreligiøse Reformvenner. For det første var den i sterk Opkomst;
den holdt paa at arbeide sig frem til en dominerende Plads inden
Samfundet og maatte allerede af denne Grund være nyhedssyg
og tilbøielig til at gaa med paa Forandringer. Dernæst var den
sterkt opblandet med tyske Elementer; i Sveriges og Danmarks
fornemste Ryer spillede endnu paa denne Tid Tyskerne den
dominerende Rolle, om de end ikke længer indtog nogen Særstilling
i ydre Forstand, og hos dem maatte nu Lutheranismen finde
saameget sterkere Gjenklang og villigere Indgang, fordi den var saa
egte national-tysk i Væsen og Oprindelse. Endelig maa det vel
kunne siges, at den Luther’ske Reform ved sin overgangsmæssige,
inkonsekvent formidlende, juste-milieu-Karakter (halvt
demokratisk og halvt rationalistisk) havde en vis Overensstemmelse med
den for Bourgeoisiet eiendommelige og af dets soaiale Stilling
flydende Aand. Som bekjendt blev da ogsaa Stockholm,
Kjøbenhavn, Malmø o. s. v. de rette Arnesteder for Reformens
Udbredelse i Sverige og Danmark, ligesom den forud havde fundet den
ivrigste Tilslutning hos Borgerstanden i de nordtyske Byer, til
hvem den danske og svenske Borgerstand var knyttede ved saa
mange og sterke Baand.
Men nu er det neppe formeget sagt, at Norge paa
Beformatio-nens Tid endnu omtrent aldeles savnede en Borgerstand, svarende
til denne svenske, danske og tyske. — Medens man regner, at
Sverige i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede talte omkring 40
og Danmark henved 90 Kjøbstæder, kan Tallet paa de norske ikke
bringes op til mere end 17; endda tages da med Markedspladse
og Strandsteder som Vaagen, Veø, Borgund, Kaupanger, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
