Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
243
Wulfgang von Utenhof, Jürgen Wullenwever, Marcus Meyer, Johan
Oldendorp, Grev Kristoffer af Oldenburg, Grev Johan af Hoya,
Ambrosius Bobinder, Jørgen Kock o. s. v. De Danske kommer
først i anden Række. Men de kommer dog med; de bliver ikke
staaende helt udenfor. Adelen tager Parti for Kristian den 3die;
Borgerskabet i flere af de større Byer reiser sig til Fordel for
Kristiern den 2dens Sag.
I Norge derimod merkes saagodtsom aldeles ingen Bevægelse,
skjønt det Spørgsmaal, hvorom der stredes, endog i rent ydre
statsretlig Forstand vedkom Norge ligesaavel som Danmark. Det
maatte være tydeligt, at en stor Afgjørelsens Stund nærmede sig
for Folk og Bige, — at det gjaldt, om den sidste Best af politisk
Selvstændighed skulde frelses eller ikke, — om den ene eller den
anden Kirkeform og Kirkelære skulde blive den herskende; men
Folket rørte ikke paa sig. Ja, selv da Afgjørelsen kom, — da den
eneste Institution, der i Unionsperioden havde repræsenteret
Norges politiske Selvstændighed, blev sløifet, og Udlændinger
ganske aabenlyst skaltede og valtede som Herrer over Biget, —
vakte det tils\rneladende næsten ingen Opmerksomhed. I
Danmark blev der ved Forsøgene paa at etablere et
Fremmedherredømme fremkaldt en sterk og stigende Uvilje, som tvang dem
tilbage eller nødte dem til at stanse paa Halvveien. I Norge
ophørte Modstanden mod en Statsforandring, der lagde den offentlige
Myndighed helt og holdent i Udlændingers Haand, med en eneste
Mands Fald. Det danske Samfund udviste Svaghed under
Grevefeiden, men paa samme Tid dog ogsaa Livets Evne til at samle sig
og skyve fra sig det Fremmede, som det ikke kan assimilere.
Det norske Samfund udviste, hvad der næsten maa synes at være
Dødens Følesløshed og Ubevægelighed. Og i samme Grad som
Nederlaget var mere dybt og mere ubestridt, i samme Grad
maatte ogsaa dets Følger blive mere vidtrækkende og varige.
Naar den Herredag, der holdtes i Kjøbenhavn et Par
Maaneder efter Fredrik den lstes Død, udsatte Kongevalget, skete dette
under Paaskud af, at ingen Nordmand var tilstede, medens
Danmark og Norge var ved «Brev, Beseglinger og Haandfæstninger»
forbundne til at foretage Valget i Fællesskab.1 I
Overensstemmelse hermed havde ogsaa, straks efterat Budskabet om Fredrik
1 A. Heise, Dansk hist. Tidsskr. 4. R. III. S. 313, 330—32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
