Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
])en norske Historie
ham ogsaa saa vel, at han fra Tyskland modtog de varmeste
Komplimenter for den «Fred og Enighed», der herskede ved
Kjøbenhavns Universitet og i den danske Kirke, og at han endog
nævnes som den, ved hvem det religiøs-kirkelige
Territorialsystem — det, der hviler paa Grundsætningen: cujus regio, ejus
religio, — først og fuldkomnest er bleven gjennemført,1 — en
personlig Udmerkelse, der selvfølgelig kom det danske Folk og den
danske Kirke dyrt at staa, eftersom Uniformiteten ikke kunde
opnaaes anderledes end paa Livets Bekostning. — Alligevel —,
saa uheldig end den Vending var, som Beformationsverket i
Danmark flk ved Grevefeiden, — saa kunde dog ikke derved
Virkningen af den forudgaaende Meningskamp og frie Diskussion helt
udslettes. Nationen havde modtaget altfor sterke Impulser, til at
noget sligt var muligt. Det aandige Liv, som var bleven vakt
ved Meningskampen, forkrøblede ved at spærres af inden den
augsburgske Konfession, men blev ikke aldeles kvalt.
Overhovedet, — den ved Grevefeiden hidførte Krise bragte
ikke alene for Dagen Svaghederne i Danmarks Stats- og
Samfundsorganisation; den tjente ogsaa til at vise, at der var respektable
Kræfter forhaanden til Hævdelse af Nationens Selvstændighed.
Disse Kræfter havde ladet sig overrumple, men det kunde ikke
lykkes at overvælde dem. Ligeoverfor den truende Fare reiste
de sig tvertom saavidt samlet og sterkt og gjenerobrede saavidt
meget af det tabte Terræn, at det kunde se ud, som om der ikke
var lidt noget Nederlag, eller idetringeste som om Nederlaget var
blevet uden varige Følger.
I saa Maade var der en stor og væsentlig Forskjel mellem
Stillingen i Norge og Stillingen i Danmark. Man har overdrevet
denne Forskjel; man har forestillet sig de Tab, der tilføiedes
Norge ved Grevefeiden, større, end de virkelig var, medens man
aldeles har overseet dens Karakter af et nationalt Nederlag ogsaa
for Danmark. Men det staar dog altid fast, at ligesom Norges
Kræfter i den nærmest forudgaaende Periode viser sig at være
langt færre og mere uvakte end Danmarks paa alle Omraader og
ved alle Ledigheder, saaledes blev ogsaa Norges Nederlag i
Greve-feidens afgjørende Krise ikke blot mere aabenbart, men i sig selv
værre og mere skjæbnesvangert.
Der blev kjæmpet om Danmark, som der blev kjæmpet om
Norge, — af Fremmede. Ingen dansk Mand spiller nogen
fremtrædende Rolle eller øver nogen væsentlig Indflydelse paa
Begivenhedernes Gang under Grevefeiden. Hærførerne og de ledende
Politikere er alle Tyskere: Melchior Rantzau, Johan Rantzau,
1 II. Rardam, Kjøbenhavns Universitets Historie, I. S. 229, 284—87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
