Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
245
rum bona confiscabuntur et regnum hereditario jure spectabit ad
regnum Dacie»).
Vi skimter bag disse afbrudte Ord en fuldkommen rigtig
Forstaaelse af, hvordan Situationen var beskaffen, og hvilke Krav
den stillede. Kirken kunde alene reises af sit Fald indenfra, —
derved, at dens Liv blev fornyet. Rigets Selvstændighed var
øiensynlig en tabt Sag, saafremt det ikke kunde lykkes at vække og
væbne Folket til dens Forsvar. Skoler og Vaaben! — det var
det, som maatte til. Men et saa omfattende Program lader sig
ikke gjennemføre i en Haandevending. Afgjørelsens Stund stod for
Døren, og det var for sent nu at ville bøde paa Aarhundreder
Forsømmelse.
Det maa have været Erkebiskop ülav’s Tanke, idet han
affattede eller lod affatte disse Optegnelser,1 at bringe de her nævnte
Sager paa Rane under det forestaaende Rigsmøde paa Rud. Han
har imidlertid vist ikke kunnet gjøre sig nogen Illusion om, at
derved skulde være meget at vinde. Han vidste jo, at de
mægtigste blandt dem, der kunde antages at ville afgive Møde, — de
eneste, der havde nogen virkelig Magt, — Refalingsmændene paa
Rigets Hovedslotte,2 — var danske Mænd, for hvem Tanken paa
Norges politiske Selvstændighed maatte være helt fremmed, eller
som endog maatte stille sig afgjort fiendtlig mod den, — at den,
der næst dem indtog den anseligste Stilling, Vincents Lunge, var
Lutheraner og desuden hans personlige Fiende, saa en Samvirken
med ham var umulig, medens Resten af de Mødende vilde blive
Repræsentanter for den norske Smaaadel, — i altfor ringe Kaar
og af altfor liden Æt til at kunne optræde som Ledere, — og
dernæst Rønder og Rymænd, af hvem intet var at vente, naar de
savnede Ledere.
Rigsmødet paa Rud blev da ogsaa uden nævneværdigt
Resultat. Man fik ikke engang Leilighed til at afgjøre noget i Hensyn
paa Tid og Sted for den dansk-norske Herredag, hvorom der
tales i Rrevet af 25de April 1533 til Erkebiskop Olav. Danskerne
havde nemlig selv paataget sig den Umag og fastsat paa egen
Haand ved Herredagen i Kjøbenhavn i Juni 1533, at den fælles
Herredag til Valg af Konge skulde holdes i Kjøbenhavn ved St.
Hans Tid det følgende Aar, hvilket meddeltes det norske Raad i
en Skrivelse af 18de Juni. Fra norsk Side blev der svaret, at man
vilde lade møde ved den til Kongevalget berammede Herredag,
1 Dipl. Norv. X. No. 672, 673, 67i. — Optegnelserne er skrevne dels af Erkebiskop
Olav selv, dels af andre, — efter hvad Diplomatariets Udgivere formoder,
Biskopperne Høskuld af Stavanger og Olav af Bergen — udentvivl dog efter
Erkebiskop-pens Opfordring og Anvisning.
2 Nemlig Esge Bilde paa Bergenhus, Klaus Bilde paa Baahus og Erik
Gyldenstjerne paa Akershus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
