Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
])en norske Historie
medens man dog ikke undlod at fremhæve, at denne Herredag
rettelig burde have været udskrevet af begge Rigers Raad i
Forening og ikke af den danske alene,1 — en Hævdelse af det
formelle Jævnbyrdighedsprincip, som vistnok i sig selv var
fuldkommen rigtigt, men som tager sig næsten parodisk ud, naar
man ser hen til, hvilke reelle Krænkelser af sin Jævnbyrdighed
Norge alt i lange Tider havde fundet sig i, og hvor lidet der i
Virkeligheden var levnet af Norges Riges og det norske Rigsraads
Selvstændighed, efterat Rigets Hovedslotte var komne i Hænderne
paa danske Adelsmænd, der ansaa, ikke det norske, men det
danske Rigsraad som den Autoritet, for hvilken de var ansvarlige,
og som endog havde indgaaet udtrykkelig Forpligtelse til at holde
de norske Slotte, der var blevne dem overdragne, til det danske
Rigsraads Haand. I Skrivelsen af 18de Juni 1533, hvori de
danske Rigsraader underrettede sine norske Kolleger om Tid og Sted
for den fælles Valgherredag, udtalte de sig ogsaa vedkommende
Spørgsmaalet om, hvorledes der skulde forholdes med Bergenhus
og Norges Krones øvrige Slotte og Len under Thronledigheden,
indtil begge Rigers Raad kunde samles,2 og kort forud havde
Esge Bilde, der ønskede at blive fritaget for Befalingen paa
Bergenhus, i den Anledning henvendt sig til det danske
Rigsraad, af hvem han fik Paalæg om at beholde den indtil videre.
Det var altsaa kommet derhen, at Norges Hovedslotte, hvoraf
Rigets militære Forsvar og følgelig ogsaa dets politiske
Selvstændighed væsentlig afhang, ligefrem og paa en Maade officielt
opfattedes og omhandledes som inddraget under det danske
Rigsraads Kompetence. Naar Medlemmerne af det norske Rigsraad
savnede Vilje eller Evne til at hindre noget sligt, synes der at have
været liden Opfordring for dem til at vise sig saa særdeles
nøie-regnende i Hensyn paa et blot og bart Formspørgsmaal.
Imidlertid brød Kampen løs i Danmark og begge de stridende
Parter søgte, som naturligt, at drage Norge over paa sin Side.
Baade fra de danske Raadsmedlemmer i Jylland, der havde
hyldet Hertug Kristian, og fra Raadsmedlemmerne i Sjælland og
Skaane, hvem Grev Kristoffer havde faaet i sin Magt, kom der
1 Dipl. Norv. VIII. No. 718.
- Dipl. Norv. VIII. No 114. — Dette Spørgsmaal havde været fore paa den
danske Herredag i Kjøbenhavn kort forud. Blandt «Bigens Ærinde og Artikler,
som bleve forhandlede og besluttede paa Bigens Vegne udi den første
almindelige Herredag efter Kong Fredrik den 1stes Død 1533», nævnes: «Item, hvorledes
Danmarks Raak tykkes at være at skal herefter holdes med de Slot i Norge,
besynderlig Bahus, Aggershus og Kongens Gaard i Bergen; thi at somme af de
gode Mænd ville gjerne være af med samme Slot, og haver Eske Bille derom
forskrevet og forskikket hans Fuldmægtige til K. Maj. og Danmarks Raad». —
Ny Danske Magaz. II. S. 201. — Jvfr. A. Heise. Om Herredagen i Kjøbenhavn,
Dansk hist. Tidsskr. 4. Række, III. S. 323, 330-32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
