Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
])en norske Historie
administreret ved at staa umiddelbart under Kongedømmet uden
nogen Mellemkomst fra det danske Rigsraads Side.
Man skulde tro, at det maatte have ligget overmaade nær for
Kristian den 3die at slaa ind paa denne Vei. Hans Fader, Fredrik
den iste, havde allerede som Hertug i Slesvig og Holstein gjort
Paastand paa Arveret til Norge og fastholdt den ogsaa efter at
være btevet Konge. Kristian havde selv været sendt til Norge
for at blive hyldet som Arving til den norske Krone. Dengang
lykkedes det ikke; men nu syntes Øieblikket kommet til at
gjennemføre en Tingenes Orden, der baade havde Hjemmel i Norges
Lov og i den norske Folkemening og tillige stemte paa det bedste
overens med Kongedømmets egne Interesser. Om at vedligeholde
det norske Rigsraad kunde der ikke længer være Tale, saasnart
Norge havde underkastet sig Kristian den 3(lie, og at udvide det
danske Rigsraads Regjeringsmyndighed til ogsaa at gjælde dette
Rige, var et Offer fra Kristians Side, som han ikke syntes at have
nogensomhelst Opfordring til at bringe. Han var ikke
Adels-konge, som Faderen havde været; han skyldte ikke det danske
Rigsraad og den danske Adel nogen Tak eller Forpligtelse; han
havde vundet Danmarks Krone tiltrods for dem; han stod, efter
Kjøbenhavns Kapitulation, spm Herren, hvem det tilkom at
foreskrive Vilkaarene, medens det danske Rigsraads Situation var
en saadan, at det maatte anse det for en Naade, at det fik
beholde sin gamle Stilling nogenledes ubeskaaret, endsige at det
skulde kunne kræve nogen Magtudvidelse eller hindre ham i
at gjennemføre for Norges Vedkommende den kongelige
Arveret, hvorpaa han tidligere havde gjort Paastand, og som
øiensynlig kunde afgive et saa værdifuldt Støttepunkt for ham og
hans Æt.
Naar han alligevel ikke slog ind paa denne Vei, der syntes at
være lagt ham saa nær, maa Forklaringen søges i den Modstand,
som var reist mod hans Valg i Norge, særlig af Erkebiskop Olav.
Ved den Tid, da den danske Rigsdag samledes i Kjøbenhavn, i
Oktober 1536, var Norge endnu ikke helt kommet i hans Magt.
Erkebiskop Olav havde søgt at opnaa Forlig med ham; men derpaa
vilde han ikke indlade sig; han havde besluttet at handle med
den katholske Kirke i Norge som med den i Danmark. Og han
maa have forestillet sig, at det for den norske Kirkes
Vedkommende endnu vilde komme til at koste ham en alvorlig Kamp,
inden han fik den i sin Magt. Dertil har han troet at behøve
Støtte af det danske Rigsraad, og af denne Grund har han
af-staaet fra Tanken om at hævde Norge som sit Arverige og
indgaaet paa at love Rigsraadet og den danske Adel fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
