Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grevefeiden
257
Nederlaget var i sig selv uundgaaeligt, og endog den bedst
beregnede Politik vilde ikke have kunnet hindre, at Norge ved
Grevefeiden ophørte at eksistere som selvstændig Ståt.
Eftersom Folket hverken var vakt eller væbnet til at tage sin
Skjæbne i egen Haand, vilde den fra norsk Synspunkt klogeste
Politik have været, at man havde skyndt sig med at opnaa en
Overenskomst med Kristian den 3die, saasnart Lykken vendte sig
til Fordel for denne i Danmark. Men, hvorledes end en saadan
Overenskomst havde kommet til at lyde, vilde den aldrig have
kunnet forebygge den katholske Kirkes Fald i Norge. Faa Dage
efterat Kjøbenhavn havde kapituleret, lod Kristian den 3die de
danske Biskopper fængsle og ophævede aldeles den verdslige
Bispemagt. Det er utænkeligt, at han, naar han først var kommet
i tryg Besiddelse af Magten, skulde have vist mere Skaansel
ligeoverfor de norske Biskopper, hvilket Forhold saa end disse havde
indtaget ligeoverfor ham i den forudgaaende Tid, eller at han —
den ivrige Lutheraner — skulde have villet finde sig i, at den
katholske Kirke blev staaende i det ene af hans Riger, efterat
han havde knust den i det andet, større og mægtigere. Men med
den katholske Biskopsværdigheds Fald var, som før fremhævet,
ogsaa det norske Rigsraads Fald givet. Ved det her omhandlede
Tidspunkt, da Kredsen af de gamle Storætter var helt opløst og
bare Smaaadel stod igjen, lod et norsk Rigsraad med nogenledes
tilstrækkelig Anseelse sig neppe tænke uden det biskoppelige
Element. Det politiske Program, som Vincents Lunge synes at have
stillet sig, og som han vel ogsaa havde for Øie, da han i
Sommeren 1536 arbeidede for Kristian den 3dies Valg til norsk Konge,
var derfor ligesaa upraktisk som Erkebiskop Olav’s Program og
dertil uden dettes indre logiske Sammenhæng. Norges
Selvstændighed og formelle Jævnbyrdighed med Danmark maatte,
forsaavidt som den var knyttet til Rigsraadsinstitutionen, staa og falde
med den katholske Kirke.
Den eneste varige Fordel, som kunde have været opnaaet ved
en betimelig Underkastelse under Kristian den 3die, og tillige den
for Norge heldigst mulige Udgang af Krisen vilde have været, at
Kristian maaske derved vilde være bleven ført ind paa den Vei at
hævde Norge som sit Arverige og at stille det forsaavidt statsretlig
udenfor det danske Rigsraads Kompetence. Norge vilde ogsaa i
dette Tilfælde være blevet et Lydland, forsaavidt som det nemlig
ikke vilde have været repræsenteret ved nogen selvstændig
Institution ligeoverfor Danmark; men dets Underordning under
Dan-_ mark vilde have faaet en mindre iøjnefaldende, for
Nationalfølelsen mindre saarende Karakter, og det vilde ogsaa havt andre,
reelle Fordele af en saadan Ordning; det vilde være bleven bedre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
