Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Den norske Historie
ikke være eller hede et Kongerige for sig, men et Ledemod af
Danmarks Rige og under Danmarks Krone til evig Tid. Dog,
hvis Feide deraf kan komme, skal Danmarks Riges Raad og
Indbyggere være pligtige med os troligen at hjælpe (til at) uddrage»
(d. e. føre til Ende).1
Her træder Grundtanken i det dansk-tyske Program for
Unionen mellem de skandinaviske Riger klax-t frem, afklædt alle
Omsvøb og Talemaader. Rigerne skulde klinkes sammen til en
Helstat, i hvilken det tysk-danske Element skulde være det
dominerende. Forudsætningen for dette Program var Svaghed og Savn
af en vaagen Nationalfølelse hos de Folk, der skulde indordnes
under det fremmede Principat. Derfor gik ogsaa Programmet
fuldstændig istykker ligeoverfor Sverige, hvor en fremadskridende
Udvikling bragte nye Kræfter frem og virkede til at stimulere
Folkets Selvbevidsthed. I Norge derimod syntes Chancerne for
dets Gjennemførelse nu at stille sig saa gunstig som vel muligt.
Her havde gjennem lange Tider en stadig Nedgang fundet Sted,
og under Grevefeiden udviste Folket næsten Dødens Ufølsomhed
ligeoverfor Fornærmelser, som blev tilføiede det udenfra.
Det kunde virkelig synes, som om det var kommet derhen, at
Norge nu var saa «forringet af Magt og Formue», at det ikke
længer kunde bestaa som et Rige eller som en særskilt national
Individualitet for sig, — at altsaa den kjøbenhavnske Rigsdags
Dom tillige var Historiens. Vi skal nu dernæst se, i hvilken Grad
dette viste sig at være faktisk Tilfælde, — eller med andre Ord:
i hvilken Grad den kjøbenhavnske Rigsdags Dom viste sig at være
eksigibel.
VII. REFORMATIONENS OG GREVEFEIDENS UMIDDELBARE
FØLGER FOR NORGE I POLITISK OG NATIONAL
HENSEENDE. - INDFØRELSE AF DANSK SPROG, DANSK
LOVGIVNING, DANSKE RETSVEDTÆGTER. —
GRÆNSERNE, VED HVILKE DENNE
DENATIONALISERINGSPROCES
BLEV STAAENDE.
I Henhold til hvad der var aftalt paa den kjøbenhavnske
Bigs-dag i Oktober 1536, lod Kong Kristian foretage Udrustninger til et
Krigstog mod Norge for at fuldende Landets Betvingelse. Den
følgende Vaar var man færdig hermed, og den 9de April 1537
1 Aarsberetn. fra Geh.-Arch. 11. S. 82 ff.
I!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
