Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 277
politisk, medens Norge mere og mere glider ind under Danmarks
Overhøihed, og dermed følger ogsaa et Omsving i Hensyn paa de
sproglige Forhold. Henimod Slutningen af det 15de Aarhundrede
— altsaa paa en Tid, da det danske Sprog endnu ikke havde
nogen nævneværdig Literatur at opvise, — er dets Indflydelse i Norge
allerede meget sterk ogiøinefaldende; vi møder allerede ved denne Tid
hyppig Brevskaber, udstedte af norske Rigsraadsmedlemmer eller
andre Nordmænd tilhørende det høiere Societet, som er affattede
paa Dansk, med enkelte norske Ord og Former isprængt, eller i
en Sprogform, som vel paa en Maade er norsk, men saa aldeles
forhutlet og forvansket ved Optagelse af danske Ord og Former
eller ved Paavirkning af danske Lydforhold, at den næsten ikke
er til at kjende igjen.1 Og, jo længere frem i Tiden, des værre
blir det.2 Det er ikke til at tage Feil af, hvor det bærer hen, —
nemlig derhen, at Norsk rent vil forsvinde som Skriftsprog og
give Plads for Dansk. Reformationen virkede forsaavidt alene til
at fremskynde en længe forud begyndt Proces. Det danske Sprog
blev nu, hvad det ikke før havde været, Organ for et sterkt
bevæget fremadskridende Aandsliv. Det fik nu, hvad det ikke før
havde havt, en Literatur, som, om den end havde liden
Originalitet, til Gjengjæld var overmaade aktuel og tidsmæssig, — fyldt
af de Tanker, der afgav det sterkeste Ferment i den samtidige
europæiske Aandsudvikling. Det maatte herved opnaa en aldeles
uimodstaaelig Overmagt ligeoverfor det norske Skriftsprog, hvis
Literatur tilhørte en længst forsvunden Tidsalder, og som i Aar-*
hundreder ikke havde været brugt til andet end Skjøder og
Lands-vistbreve. Det gjaldt nu fuldkommen, hvad Munch har sagt, at
det danske Sprog stod overfor det norske som en Yngling over-
1 Se t. Eks. Dipl. Norv. I. No. 963, Brev af 3die Oktober 1489, udstedt af
Erkebiskop Gaute, Biskop Hans af Bergen og 3 andre norske Rigsraader; Dipl. Norv.
I. No. 965, Brev af 22de Marts 1490, udstedt af Biskopperne" af Oslo og Hamar
m. fl.
2 I Slutningen af det 15de Aarhundrede er det endn u Begel, at norske
Rigsraadsmedlemmer og andre høitstaaende Nordmænd skriver i en Sprogform, som
maa kaldes norsk, skjønt den er i høi Grad forvansket og overfyldt med Danismer.
En Menneskealder senere — i de nærmest forud for Reformationen og Grevefeiden
gaaende Aar — er det blevet Regel, at Sprogformen i Breve fra høitstaaende
Nordmænd er dansk, med enkeltvis forekommende Norvagismer, der viser
Brevskriverens Nationalitet. Se t. Eks. Dipl. Norv. V. No. 1027, Brev af 3die Marts 1520,
Brev udstedt af Gaute Galle, Dipl. Norv. V. N’o. 1039, Brev af 29de Decbr. 1523,
udstedt af Biskopperne Hoskold af Stavanger og Olaf i Bergen, Dipl. Norv. VII.
No. 641, Brev af 9de August 1527, udstedt af Biskop Mogens af Hamar; Dipl. Norv.
VII. No. 713, Brev fra Biskop Mogens af Hamar til Erkebiskop Olav af 28de Decbr.
1534; Dipl. Norv. VIII. No. 650, Brev fra Biskop Hoskold af Stavanger til
Erkebiskop Olav af 3die Aug. 1531; Dipl. Norv. VIII. No. 658, Brev fra Erkebiskop Olav
til Bønderne i Fosen, Ædø, Romsdal og Søndmøre om Kristiern den 2dens
Ankomst til Norge af 3die Decbr. 1531 o, s. v. Sproget i alle disse Rreve er dansk;
men der forekommer Former som «eit bref» — «eyn herre» — «liøjrig» — «weytt»
(af vide) — «maathe» (Maade) — «late» (lade) o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
