Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
])en norske Historie
landet og bliver herskende der. Men denne Danmarks nationale
Seir var dog næsten ligesaa let vundet som den tilsvarende
politiske, og man maa vel vogte sig for at drage nogen vidtgaaende
Slutning deraf i Hensyn paa den danske Kulturs Høide og især
i Hensyn paa dens Danskhed. Vi har før fremhævet, at den i
Reformationstiden tilblevne danske Literatur, saa stor en
Betydning den end har havt i relativ Forstand, d. v. s. i Forhold til
Samtiden, har lidet eller intet absolut Værd og fordetmeste maa
siges at være en «Abklatsch» efter den samtidige tyske Literatur.
Noget lignende gjælder nu ogsaa om den i det lode og 16de
Aarhundrede tilblevne danske Lovgivning, der tjente til at udfylde
Hullerne i Norges Retsvæsen. Den er for en meget væsentlig Del
istandbragt ved Laan fra tysk og romersk Ret. Norge laante fra
Danmark, hvad Danmark forud havde laant fra Tyskland. Man
maa derhos ved Betragtninger over Danskens Indtrængen i Norge
ikke glemme, at i denne Tidsalder, da Literatur og Læsning endnu
havde saa lidet at sige og Nationalfølelsen endnu fordetmeste
var saa uklar og ubefæstet, Jtunde et i Nutidens Opfatning
underordnet og uvæsentligt Forhold blive bestemmende i Hensyn paa
de sproglige Forhold og give det ene Sprog eller den ene
Sprogform Overvegten over den anden. I det 13de og 14de
Aarhundrede var det ikke islandske Særegenheder i Hensyn paa
Maal-føre og Betskrivning, der vandt Indgang i Norge, men omvendt,1
til Trods for at Island var den nationale Aandskulturs Hovedland
og havde i literær Henseende en saa ubetinget Overvegt over
Moderlandet. I Unionsperioden øvede dansk Sprogform en meget
sterk Indflydelse paa den svenske, ikke omvendt,2 skjønt Sverige
havde et afgjort Forspring i Hensyn paa national Literatur, og
skjønt Sverige ikke modtog literære Impulser fra Danmark, men
tvertom Danmark fra Sverige. Forklaringen maa i begge Tilfælde
søges i de politiske Forhold. Danmark var Unionens
Principalstat; her var Sædet for det fælles Kongedømme, det fælles Hof;
Danmarks Adel stod over den svenske i Magt og Rigdom; den
danske Mundart kom af disse Grunde til at gjælde som finere og
fornemmere end den svenske, uagtet dens Mangel paa literær
Kultur. De samme Grunde maatte faa den samme Virkning ogsaa
ligeoverfor Norge. Indflydelsen af dansk Sprog ytrer sig langtfra
saa sterkt her som i Sverige i den første Del af Unionsperioden:
Afstanden var større, og der fandt i dette Tidsafsnit ikke saa
nært Samkvem Sted mellem Danmark og Norge som mellem
Danmark og Sverige; men efter Midten af det lode Aarhundrede
vendes Forholdet om; Sverige emanciperer sig nu mere og mere
1 Se Reykjaholts-måldagi, udg. af Samf. til Udg. af gammel nord. Lit. i 1885,
2 N. Af. Petersen, Bidrag o. s. v. I. S. 110—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
