Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
279
Aar — altsaa i ethvert Fald i Løbet af en ganske kort Tid —
foregik en total og paa det dybeste indgribende Omvæltning i
alle bestaaende Forhold hertillands. Man forestillede sig Norge
indtil 1536 som et fuldkommen selvstændigt, med Danmark
sideordnet Rige, og derefter med ét Slag nedsat til at være en dansk
Provins; — indtil 1536 indfødte Stormænd i Spidsen for Landets
Styrelse; derefter et formeligt Fremmedherredømme, idet alle Len
og Befalinger, alle høie Poster i Statens eller Kirkens Tjeneste
udelukkende overdroges til Danske; — indtil 1536 den
norsk-ka-tholske Kirke staaende urørt i hele sin Vælde og Velmagt, og
derefter med ét Slag lagt i Grus, og Landet i Løbet af faa Aar
helt protestantisk, eftersom den nye Kirkeskik ingensteds stødte
paa nogen iøjnefaldende Modstand; — indtil 1536 det nationale
Sprog hævdet i sin gamle Rang og Værdighed, og derefter
Dansken indtrængt i dets Sted i Løbet af de samme faa Aar, i hvilke
den nve Kirkeskik blev indført, og i Sammenhæng med denne og
med de fra Danmark opsendte danske Bibler og
Opbyggelsesskrifter o. s. v.
Man synes endog at have ment, at Omslaget var saa bråt, saa
indgribende og omfattende og saa helt igjennem hidført ved rent
ydre Omstændigheder, at der neppe nok skulde kunne være Tale
om en Sammenhæng mellem hvad der gaar forud og hvad der
følger efter i vor Historie. Man har fremhævet, at, medens der
er Nationer, som altid har været saavidt Herre over sin Skjæbne,
at der raader en ubrudt Kontinuitet i deres Historie, er der andre,
med hvem dette ikke har været Tilfælde; — til denne sidste Klasse
skulde nu det norske Folk høre, og særlig har man herved
henvist til, hvad der skete i Norge i Reformationstiden, da en for
Land og Folk betydningsfuld Udvikling blev indledet paa en helt
ny Grundvold, fra helt nye Udgangspunkter, og uden Spor af
nogen aktiv Deltagelse fra Folkets egen Side.
Men saalænge et Folk vedbliver at eksistere som saadant, eller
med andre Ord: saalænge det vedbliver at have en Historie, maa
der være en indre Sammenhæng i denne. Det er sandt nok, at
smaa Nationer i Regelen ikke kan have det Herredømme over
sin Skjæbne, den Evne til Egenbevægelse, som de store, medens
de i saameget høiere Grad er udsatte for at rives med af
fremmed Paavirkning eller af Begivenheder, der har sit Ophav hos
andre Folk og forsaavidt maa kaldes tilfældige. Men hvor
overvældende sterke de udenfra kommende Impulser er, maa de altid
paa en eller anden Maade blive tilegnede af Folket, inden de kan
faa nogen Betydning for det. Ethvert Folks Historie er til
enhver Tid Resultatet af en Samvirken mellem ydre og indre
Faktorer. Forholdet mellem disse kan være et forskjelligt hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
