Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
])en norske Historie
forskjellige Folk og til de forskjellige Tider. Stundom træder de
udenfra kommende Paavirkninger sterkest frem; til andre Tider
er det de fra Folket selv udgaaede Kræfter, der spiller den mest
iøinefaldende Rolle; hos ét Folk er den indre Kontinuitet klarere
og bedre gjennemført end hos et andet. Men dette er bare en
Gradforskjel, og, hvad enten Traaden, der forbinder
Regivenhe-derne i et Folks Historie til et organisk, fra først til sidst
sammenhængende Hele, ligger mere frem i Dagen eller længere
tilbage, hvad enten den er tyndere eller tykkere, vil det altid blive
den nationalhistoriske Gransknings Hovedopgave at faa Tag i den
og følge den i alle dens Rugter og Røininger.
Det er sandt, at i Grevefeidens og Reformationens Tidsrum
synes det norske Folk aldeles blottet for Evne til Egenbevægelse,
og at der i dette Tidsrum indtraadte et Omslag i dets Vilkaar, —
ifølge Begivenheder, hvori det selv ikke havde nogen Del. Men
vi har da ogsaa nu seet, at dette Omslag paa ingen Maade var
saa bråt eller dybt, som man engang pleiede at forestille sig.
Norge var ikke et selvstændigt Rige før 1536, og det blev ikke en
Provins af Danmark ved de i dette og det følgende Aar indtraadte
Regivenheder. Vi har i det foregaaende omtalt, hvorledes og
hvorfor det norske Rigsraad i Unionsperioden stadig blev mere
uskikket til at udfylde sin Rolle, og hvorledes det danske
Rigsraad rykkede ind i den ledige Plads. Ikke blot blev de for
Rigerne fælles Sager, saasom særlig Kongevalg, afgjort udelukkende
af det danske Rigsraad, medens de norske Rigsraadsmedlemmer
bare fik strø Sand paa, hvad deres danske Kolleger havde
besluttet. Men eftersom man nærmer sig Periodens Slutning, bliver
det hyppigere Tilfælde, at Danmarks Rigsraad eller Herredag
blander sig op ogsaa i Norges indre daglige Styrelse og afgiør
eller afgiver sin Retænkning vedkommende rent norske
Regje-ringsspørgsmaal. Man behøver bare at læse Referatet af
Forhandlingerne ved de danske Rigsraads- og Herredagsmøder i 1525,
1526, 1527, 1528 o. s. v.1 for at indse, at den Tingenes Orden, der
indtraadte ved Regivenhederne i 1536 og 1537, forsaavidt ikke er
meget forskjellig fra den, som allerede havde fundet Sted forud.
Kongen henvender sig, ifølge dette Referat, til sine danske Raader
vedkommende Spørgsmaalet om Udskrivning af en Landehjælp i
Norge og faar det Svar, at Danmarks Rigsraad bifalder, at en
Landehjælp bliver udskrevet i Norge. Danmarks Riges Raad
fastsætter, naar og hvor Kongens norske Kroning skal finde Sted.
Det paalægger ham at sørge for en god Skik og et godt
Regimente i Norge og særlig at «tiltænke» om Raahus og Viken, som
1 Ny Danske Magaz. V. S. 42, 97-98, 101, 218, 291, 310 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
