Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’ 281
paa den Tid var i den svenske Konges Magt. Det forhandler om,
hvorledes der skal forholdes med norske Len og Slotte, og
indstiller til Kongen at beskikke Befalingsmænd over disse Slotte
efter sin egen Vilje «med Danmarks og Norges Riges Raad» o. s.
v. Danske Stormænd, der faar norske Len og Slotte i Befaling,
modtager dem af Danmarks Riges Raad, forpligter sig til at holde
dem Danmarks Riges Raad til Haande og henvender sig til
Danmarks Riges Raad for at faa vide, hvorledes de har at forholde
sig i visse tvivlsomme eller vanskelige Tilfælde.1 Ja, man ser
endog norske Stormænd paa lignende Maade stille sig og sine
Sager ind for Danmarks Rigsraad, som om dette allerede i deres
Opfatning var blevet den lovlige øverste Autoritet for Norges
Styrelse ved Siden af Kongedømmet. Eksempelvis kan nævnes et
Brev fra Høsten 1523, hvori Bergens Biskop og Kapitel henvender
sig til Kong Fredrik den 1ste og Danmarks Bigsraad med Klagen
over Kristiern den 2den og Bøn om forskjellige Begunstigelser.2
Vi har videre omtalt, hvorledes man gjennem hele
Unionsperioden møder Eksempler paa, at danske eller dansk-tyske
Stormænd, mod de udtrykkelig stipulerede Unionsvilkaar, faar Len
og Befalinger i Norge, og hvorledes denne Uskik bliver mere og
mere almindelig, eftersom man nærmer sig Periodens Slutning,
og faar mere og mere Karakteren af et overlagt S3rstem.
Vi kan, efter dette, ikke undres paa, at det store Omslag, som
ifølge den engang gjængse Opfatning fandt Sted ved Grevefeidens
Slutning, synes at være gledet forbi næsten uden at blive
bemerket af Samtiden. Det var i Virkeligheden, i sproglig som i
statsretlig og almindelig national Henseende, saa længe og vel
forberedt og bragte saalidet egentlig nyt, at det ikke er mere end
saavidt, at det kan nævnes et Omslag.
Hvad Forandringen i kirkelig-religiøs Henseende angaar, da
var den vistnok ikke anderledes forberedt end rent negativt eller
paa en rent udvortes Maade gjennem Sekularisation af Klostrene
og Biskopsmagtens Svækkelse ifølge det almindelige Forfald inden
den katholske Kirkeorganisation. Men Forandringen fik da ogsaa
en hermed overensstemmende rent overfladisk Karakter og blev
staaende paa dette Trin gjennem lange Tider. Ikke blot foregik
intet Trosskifte hos den overveiende største Masse af Folket, men
endog de gamle Kirkeskikke blev for en god Del opretholdte,
1 Ny Danske Magaz. II. S. 201, 243.
2 Dipl. Norv. VI. No. 689. — Jvfr. Dipl. Norv. X. No. 658, — et Brev af 25de
Juli 1533, hvorved 5 Lagrettesmænd af Sande paa Vestfold paa Forhaand
samtykker i «hues Danmarckis righens raad oc menige righens jndbyggere ther
be-sluttendis vordhe, met all ydmige tieneste som wj Danmarckis Krone oc menighe
righens jndbyggere pligtige ære». — Det er det til Bud indkaldte norske
Bigs-møde, der er Tale om.
19 — Sars: Samlede Verker. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
