Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge ’
283
forfattede Literatur fandt ogsaa Udbredelse i Norge og tjente
ogsaa hertil at afhjælpe Behovet af aandig Næring; — i alle disse
Tilfælde gled det Fremmede af sig selv og uden Modstand ind
paa en ledig Plads og udfyldte Lakuner, der var opstaaede ved
den langvarige Stans, som havde fundet Sted paa næsten alle
Omraader af Folkets egen nationale Udvikling.
En ny Kultur, der ikke havde nogen direkte Sammenhæng
med den gamle, kunde herved siges at have vundet Indgang; et
nyt Samfund, — nyt og fremmed, om ikke ved sin
Sammensætning saa ialfald ved sin ydre Form, — stilledes op ved Siden af
eller over det gamle. Imidlertid vedblev det gamle at bestaa,
uden at berøres paa nogen iøinefaldende eller indgribende Maade
ved det nye, som kom til, uden at tabe synderlig af sit Omraade
og uden at forandres synderlig i Hensyn paa sin Karakter. De
nye, halvfremmede Samfundsdannelser stod i Forgrunden og
dækkede saa at sige for det gamle, saa dette gjennem lange Tider
kunde synes rent forsvundet; i Virkeligheden var og vedblev
For-holnet at være saa, at det nye i Hensyn paa sit Omraade bare
var at betragte som en liden Tilbygning til det gamle, — bare
raadede over den yderste, udadvendte Rand af Samfundet,
medens hele Vidden indover vedblev at høre under det gamle. Hvad
det nye, i sin Oprindelse fremmede kom til at optage, var, som
nævnt, en Plads, der stod tom, eller som det gamle uden
Modstand opgav, fordi det ikke magtede at fylde den. Længere kom
det i Hovedsagen ikke; der, hvor det begyndte at finde Modstand,
fandt det ogsaa snart en Grænse, som det ikke kunde lykkes
at overskride, og hvad der laa udenfor denne Grænse, undergik
vel ogsaa i Tidens Løb Forandringer, men langsomt og
umerke-ligt og saaledes at Sammenhængen med Landets gamle Historie
blev i alt væsentligt ubrudt bevaret.
I Hensyn paa den efter 1536 indførte danske eller efter dansk
Mønster formede Lovgivning gjaldt det nu vistnok, at,
omend-skjønt den fordetmeste sigtede alene til at supplere den gamle
nationale Lovgivning, ikke til at ophæve eller forandre denne,
saa kom den dog i Virkeligheden ofte til at gjøre dette, enten
direkte eller indirekte. Men Forandringerne var i det hele
lempelige og rørte ikke ved selve Grundvolden for den gamle nationale
Retsorden. I mange og tildels meget vigtige Tilfælde blev nu
denne helt eller halvt fremmede Lovgivning fremkaldt ved
bestemte Klagemaal fra Menigmands Side, og da den ogsaa virkelig
tjente til at afhjælpe disse og rettede paa alment følte og
erkjendte Mangler i den bestaaende Retsorden, er der Grund til at
tro, at den i det store og hele snarere har været modtaget
som en Velgjerning, end at den skulde have vakt nogen Uvilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
