Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
])en norske Historie
hos Almuen, omendskjønt ganske vist meget af den ikke passede
med de for Norge eiendommelige Forhold og blev et dødt
Bogstav eller kom i Kollision med hævdet og velgrundet Skik
og Brug.
Det var imidlertid, som før nævnt, ikke alene ved ligefrem
Legislation fra Begjeringens Side, men ogsaa og endnu mere ved
Praksis, at danske Retsregler og Sedvaner fik Indgang i Norge
efter 1536. Den Omstændighed, at Landets Styrelse lededes fra
Danmark, og at Betspleie og Administration i en saa overveiende
Grad blev lagt i danske Mænds Haand, medførte uundgaaelig, at
der blev arbeidet, mere eller mindre ubevidst og uden nogen
ligefrem Plan, men til Gjengjæld saameget mere vedholdende,
paa at omdanne Norges Samfundsforhold i Lighed med
Danmarks, — og ad denne Vei syntes en virkelig Fare at true den
gamle, nationale Betsorden.
Hvad der karakteriserede denne, var en høi Grad af
demokratisk Frihed og personlig Selvstændighed. Odelsbønderne, hvis
Tal i lange Tider stadig maa være blevet forøget gjennem
Udstykning af Gaarden, og som i Beformationstiden vel kan antages
at have udgjort op imod 10,000, eiede omkring to Femtedele af
Landets Jord,1 og deres Eiendomsret var fremdeles i Princippet
fuldkommen suveræn og uindskrænket eller ubetinget.
Hovedmassen eller omkring to Trediedele af Landets Jordbrugere var
vel altsaa Leilændinger; men Forholdet mellem Leilænding og
Jorddrot var et fuldkommen frit Kontraktsforhold, og den gamle
Lovgivning i Hensyn paa Jordleie, som fremdeles stod ved Magt,
havde med en efter Tidens Leilighed høist merkelig Omhu
sørget for at sikre Leilændingens Rettigheder og personlige
Uafhængighed ligeoverfor hans Jorddrot.
Paa disse to Forhold: — Odelsbondens ubetingede
Eiendomsret til sin Jord og Leilændingens personlige Frihed og
Uafhængighed ligeoverfor Jorddrotten, — var den norske Samfundsorden
bygget; i dem havde den sin Styrke og Herlighed. Man kan sige,
at, om denne Herlighed var stor, saa var den ogsaa dyrt betalt,
’ Saadan var Forholdet i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, da
Odels-bønderne eiede omkring 17,000 Skippund Tunge. I Løbet af det 16de
Aarhundrede har vel efter al Sandsynlighed Forholdet forandret sig noget til
Odelsbøn-dernes Skade, saa at disse i Beformationstiden eiede mere af Landets Jord end i
Begyndelson af det 17de Aarhundrede; men stor kan Forandringen ikke have
været. — Ved Midten af det 17de Aarhundrede talte Landet 11—12,000 Bønder,
som brugte egen Jord, mod 25—26,000 Leilændinger. Derefter kan det antages,
at i Beformationstiden, da Tallet paa samtlige Jordbrug i Norge neppe var mere
end 30,000, har der været henved 10,000 Bønder, som brugte egen Jord, mod ca.
20,000 Leilændinger. — Se mine Afhandlinger: Norge under Foreningen med
Danmark, Nord. Univ.-Tidsskr., og om Folkemængdens Bevægelse, Norsk hist.
Tidsskr. 2. Række, 3. Bind. — Disse Forhold vil blive nærmere omhandlede i den
følgende Del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
