Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reformationens og Grevefeidens umiddelbare Følger for Norge
309
ende Indtryk, som en Betragtning af Forholdene i Samtiden
maatte gjøre.
Vilkaarene for en fremtidig selvstændig Udvikling blev altsaa
til alle Sider opretholdte. Dommen over Norge, at det ikke skulde
være noget Bige for sig, men et Ledemod af Danmarks Bige, var
ikke eksigibel. Den norske Nationalitet led store Tab i sin
Nedgangs- og Forfaldstid, men intet, der ikke kunde gjenoprettes.
Den var altfor vel garderet af Landets Historie og Naturforhold,
til at der kunde være nogen virkelig Fare for den, selv ikke i
dens værste Svaghedsperiode, da den syntes helt afmægtig,
medens den danske Nationalitet skred raskt frem og raadede over
mangedobbelt overlegne Kræfter. Og Forholdet mellem de to
Folk i Hensyn paa Fremgang og Kraft forandrede sig snart til
Norges Gunst. Beformationstiden var ogsaa i denne Henseende
et Vendepunkt. Indtil da havde Danmark gjennem lange Tider
vundet stadig større Forspring fremfor Norge. Fra nu af bliver
det Norge, som haler ind paa Danmark. Samtidig med, at de
yderste Konsekvenser af det forudgaaende politiske og nationale
Forfald hos det norske Folk [bliver dragne, idet Norge helt
udslettes af Staternes Tal, begynder den Fremgang, som skal føre
til Selvstændighedens Gjenreisning.
Der er i dette en indre Sammenhæng, en Aarsags- og
Virk-ningsforbindelse, ikke blot et tilfældigt Sammenstød i Tiden.
Det maa naturligvis altid erkjendes, at Norges Underkastelse
som et ligefremt Lydland under Danmark var en Skam og en
Ulykke. Men vi kan og maa paa samme Tid medgive, at
Ulykken har havt sine gode Sider og i visse Maader været en Kilde
til Fremskridt. Det var bedre, at Lakunerne i den norske
Lovgivning blev fyldte af dansk Bet, end at de slet ikke skulde være
blevne fyldte. Det var et Fremskridt for Norge at faa dansk
Be-gjering fremfor det: ingen Begjering at have. Og dette havde jo
omtrent været Forholdet i Tiden forud for 1536. Det var et Tab
for den norske Nationalitet, at dansk Sprog blev indført som
Kultur- og Skriftsprog; til Vederlag fik Norge dog derigjennem Del i
et fremadskridende Aandsliv, hvilket det maaske ikke vilde have
kunnet opnaa saa let eller hurtigt paa anden Maade.
Norges Fremgang maa altsaa ganske vist for en Del føres
tilbage til den nærmere Forening med Danmark, der var en Følge
af Beformationen og Grevefeiden.1 Men kun for en Del. Der er
andre Forhold, som herved har øvet en afgjørende Indflydelse.
Naar det norske Folk efter 1536 gaar fremad i materiel og
aandig Henseende og det tildels raskere end det danske, saa Dan-
1 Aschehoug, Statsfor f. i Norge og Danmark, S. 594 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
