Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Den norske’ Historie
enten de var af inden- eller udenlandsk Ekstraktion, —
Nordmænd eller Danske.
Det kunde synes, som om den for en national Udvikling
nødvendige Enhed inden det norske Samfund herved maatte blive
brudt. Det kunde synes, som om der var Fare for, at de
Samfundsklasser, ved hvem den fremadskridende Kultur først og
fremst skulde tilegnes og forarbeides, herved vilde blive altfor
dybt adskilte for det øvrige Folk til at kunne mødes med det i
et nationalt Samarbeide. Det kunde synes, som om der var Fare
for, at Fællesskabet med Danmark i Hensyn paa
Familjeforbin-delser, Sprog, Literatur, Administration o. s. v. vilde knytte den
norske Adel, Embedsmands- og Borgerklasse saa sterkt til dette
Land, at de kom til at føie sig halvveis eller helt fremmede i
Norge, og at deres Patriotisme snarere maatte blive dansk end
norsk.
Vi ved, — og det skal siden nærmere paavises, — at dette ikke
blev Tilfælde. Vistnok maatte de nævnte Samfundsklasser, ifølge
Maaden, hvorpaa de sproglige og andre kulturhistoriske Forhold
artede sig efter Reformationen, blive adskilte, som ved en dyb
Kløft, fra det øvrige Folk, og vistnok maatte dette virke til at
lamme eller svække den Følelse af Solidaritet og Sammenhæng,
der er Livstraaden i ethvert Folks Historie. Men Kløften blev
aldrig saa vid eller dyb, at denne Traad helt reves over. Det
norske Folk sank ikke ned til at blive en Stamme. Tiltrods foi
det meget, som maatte virke til at fordunkle og undergrave
En-hedsfølelsen eller Nationalbevidstheden hos det norske Folk, —
helt tilintetgjort blev den dog aldrig. Saa nær de norske
By-borgere og Embedsmænd end i flere Henseender blev knyttede
til sine danske Standsfeller, og saa meget det var, som til
Gjengjæld fjernede dem fra de norske Bønder: derhen kom det
øiensynlig ikke, at de følte sig mere som Landsmænd med hine end
med disse. Deres norske Nationalitet ophørte øiensynlig aldrig
at være en erkjendt og utvivlsom Ting baade for dem selv og for
andre, skjønt den naturligvis i Regelen kun flk lidet at betyde.
Saa dybt Norge var sunket og saa uanselig Rolle det gjennem
lange Tider havde spillet ved Siden af Danmark, merkes der dog
ikke Spor af, at Nordmænd nogensinde har agtet det som en
Forfremmelse at gjælde for Danske. Nordmandsnavnet synes,
trods det meget, der maatte virke kuende paa den nationale
Selvfølelse, altid at have holdt sig saavidt i Kurs, at man gjerne
ved-kjendte sig det. Det blev ikke glemt, hvad Norge engang havde
været, og saa blegt og uklart end dette Minde vel fordetmeste var
blevet, har det dog kunnet veie nogenledes op mod det nedslaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
