Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. NORGES MATERIELLE FREMGANG I TIDSRUMMET
1536—1660
Om der end er Grund til at tro, at de gjængse Forestillinger i
Hensyn paa Norges materielle Tab ved Mandedøden og
Grundfæsteisen af det hanseatiske Herredømme i det 14de
Aarhundrede er betydelig overdrevne, saa staar det dog vel paa den
anden Side fast, at dette Aarhundrede idethele var en
Nedgangens og Forfaldets Tid ogsaa i materiel Henseende. Det følgende
Aarhundrede maa i denne som i andre Henseender nærmest
opfattes som en Stilstandens Tid. De store Huller, der var blevne
slaaede i Landets Folkemængde ved det 14de Aarhundredes
Pestsygdomme, blev vel efterhaanden nogenledes udfyldte; men om
nogen videregaaende Vækst kunde der ikke være Tale. Landets
Næringsliv vedblev at være bundet inden de samme snevre
Skranker. Danmark og Sverige frigjordes i Løbet af det 15de
Aarhundrede omtrent helt fra det hanseatiske
Handelsherre-dømme;1 i Norge derimod opretholdtes det uden mindste
Afkortning. Det havde her saameget dybere Rod, og Landsstyrelsen
var her i saameget høiere Grad blottet enten for Vilje eller for
Evne til at optage nogen Kamp med det.
Et Lyspunkt skimter dog allerede nu frem i Billedet af
Norges økonomiske Vilkaar. Omkring Midten af det 15de
Aarhundrede blev et nyt Marked aabnet for den norske Trælast i Holland,
og i Sammenhæng dermed staar udentvivl de Spor af et Opsving
af den norske Skibsfart paa Udlandet, der møder os i en af det
norske Rigsraad den 4de Decbr. 1490 i Oslo udstedt Forordning,
hvorved der, fra et ensidigt Jorddrot-Standpunkt, nedlægges
Forbud mod «den almindelige og fordærvelige Skik, som mangesteds
bruges her søndenfjelds, i saa Maade, at Landbønder og Bokarle
have og bruge sine egne store Skibe, med hvilke de fare og seile
udenlands med Sperrer, Bord, Legter, Salt og andre Varer», —
medens de forsømmer sit Jordbrug, «saa mange Gaarde lægges
1 Se 3die Del. S. 215-16.
21 — Sars: Samlede Verker II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
