Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Den norske’ Historie
øde og Eierne gaar glip af den dem tilkommende Landskyld».1 —
Dette var Begyndelsen til en ny økonomisk Udvikling, som i flere
Henseender har havt stor Betydning for Landet. Men det var
dog først i det 16de Aarhundrede, at denne Udvikling tog nogen
rigtig Fart.
I Slutningen af det 15de og Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede blev Sagkværne indførte i Norge. Samtidig indtraadte, ved
Opdagelsen af Amerika og af Sjøveien til Ostindien, en
Omvæltning i Europas kommercielle Forhold, der virkede til at udvide
det hollandske Marked paa det overordentligste. De Rigdomme,
der ad de nye Handelsveie tilflød Europa, blev for en væsentlig
Del samlede hos Hollænderne, som nu hævede sig til at blive
Verdens første Handels- og Søfartsnation, og hvis Behov for de
norske Skogprodukter og Kjøbeevne ifølge heraf voksede efter en
storartet Maalestok.
Sagkværne omtales endnu ved 1530 som en nv Ting i Norge.
Opfindelsen behøvede Tid for at vinde almindelig Indgang. Den
Virkning, som de nye Handelsforhold i Europa maatte faa til at
forøge Efterspørgselen efter norsk Trælast, kunde heller ikke vise
sig straks. Men omkring Midten af det 16de Aarhundrede træder
den allerede frem paa en iøinefaldende Maade.2 Fra nu af kan
Trælasthandelen regnes som indtraadt i Rækken af Landets
Hovednæringsveie.
Gjennem hele det 16de og et langt Stykke ud i det 17de
Aarhundrede var denne Handel fuldkommen fri, d. v. s. den var ikke
ved noget gjældende Lovbud bunden til By eller Borgerskab.
Det var tilladt de fremmede Skippere at lægge ind, hvorsomhelst
der fandtes en Havn, og at tilhandle sig Tømmer af de nærmeste
Skogeiere, og der var i lange Tider nok at tage af lige ud i de
til Havet stødende Kyststrækninger, eftersom næsten ingen
Udførsel af Tømmer havde fundet Sted, før Hollænderne optog sin
Fart paa Landet. Først de almindelige Kjøbstad-Privilegier af
30te Juli 1662 gjorde Ende paa denne Trælasthandelens Frihed
og bestemte, at den alene maatte drives af Kjøbstadborgere. Den
herigjennem lovlig fastslaaede Tingenes Orden var imidlertid
bleven forberedet ved en længe forud paagaaende naturlig
Udvikling. Idet nemlig Skogene efterhvert blev udhuggede i de
lettest tilgjængelige Strøg langs Kysterne, koncentreredes
Tømmerudførselen af sig selv mere og mere til visse Steder, ved
Mundingerne af de store Elve, hvorhen Tømmeret kunde flødes ned
fra de op i Landet liggende Skogbygder, og hvor der enten alle-
1 Dipl. Norv. II. No. 963. — Jvfr. L. J. Vogt, om Norges Udførsel af Trælast i
ældre Tider, Hist. Tidsskr. 2. Række, V. 81 ff. og 273 ff.
2 Vogt, l. c. S. 111, 295-96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
