Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
373
hvervede inden den norske Bondestand. Ogsaa de i Danmark
staaende hvervede Troppe-Afdelinger fik Tilskud fra Norge, idet
der jævnlig tilstodes dem Adgang til at faa sig kompletteret ved
Hverving i dette Land; om et Par af dem — de kgl. Livgarder
til Hest og til Fods — gialdt det endog, at de i overveiende Grad
blev sammensatte af Nordmænd.1 Nu var det vistnok i Formen
en fuldkommen frivillig Sag, om nogen vilde lade sig hverve til
Soldat; i Realiteten havde dog denne Frivillighed ofte ikke meget
at sige,2 saa det ved en Sammenligning mellem de to Riger i
Hensyn paa deres Byrder til det fælles Forsvarsvæsen maa tages
med i Beregningen, at Norge udentvivl af sin Folkemængde ydede
et forholdsvis større Tilskud til den hvervede Troppestyrke end
Danmark af sin. — Hertil kom da endelig Udskrivningen til
Flaaden. Eftersom Norge allerede ved den Tid, da Enevoldsmagten
blev indført, havde overfløiet Danmark i Hensyn paa Skibsfart,
og eftersom det allerede dengang gjaldt som en afgjort
Kjendsgjerning, at de norske Sømænd stod over de danske,3 maa det
paa Forhaand synes rimeligt, at Norge gjennem hele den her
omhandlede Periode har ydet forholdsvis den største Kontingent
til Bemandingen af den fælles dansk-norske Krigsflaade. Dette
stadfæstes ogsaa ved de hidtil fremdragne Oplysninger
vedkommende Udskrivning af Orlogsmatroser i begge Biger.
Flaade-mandskabets Kjernetrop, den saakaldte Holmens faste Stok, blev
saaledes i den Grad overveiende rekrutteret fra Norge, at den
gik under Navn af «de norske Søfolk paa Holmen», og man
finder ligeledes, at norske Matroser var i Overtallet paa de
dansk-norske Flaade-Afdelinger, der blev sendte i Søen i forrige
Aarhundrede, og hvorom man har speciel Underretning. — Naar
man overveier, hvor overordentlig stor en Del af Landets unge
Mænd i deres kraftigste Alder der gjennem denne
uforholdsmæssig store Udskrivning til Hær og Flaade blev bortdraget for
kortere eller længere Tid fra Hus og Hjem og fra alt produktivt
Arbeide, indser man, at der herved blev tilføiet Landet et
økonomisk Tab saa stort, at det vistnok har opveiet og meget mere
end opveiet den Forskaansel, Norge nød fremfor Danmark i
Hensyn paa direkte Skat til Statskassen.
Ved Spørgsmaalet om en ligelig eller retfærdig Fordeling af
1 I G. Strømboes Piece: «Oprigtige Tanker til bedste Eftertanke», Kristiania
1771, heder det: «Fra Norge har i mange Tider udgaaet (aarlig) 3—400 Mand,
nu flere, nu mindre, af det anseeligste og for Landet nyttigste Mandskab, for at
komplettere de adskillige danske Regimenter, og af disse Folk ere faa komne
tilbage.»
2 Se t. Eks. O. A. Øverland, Fra en svunden Tid, S. 102 ff. (norske Grenaderer
ved den store Potsdamer Garde).
8 Molesivorth, Acc. o f Dennu: «The best seamen belonging to the King of
Denmark are the Norwegians.» — Holm. Danm.-Norges Ilist. 1660—1720, II. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
