Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Den norske’ Historie
1699, da Fredrik IV besteg Thronen, udgjorde den noget over
10,(XX) Mand, fordelt paa 8 Regimenter;1 i 1727 blev den forøget
til ca. 18,000 Mand, fordelt paa 15 Regimenter; hertil kom det
ved Reskript af 15 Januar 1742 oprettede Landeværn paa 9,300
Mand,2 saa at den ved Udskrivning dannede norske Hær derefter
udgjorde opimod 30,000 Mand eller derover. Ved Landmilitsens
første Oprettelse var det bleven bestemt, at fire hele eller fulde
Gaarde skulde lægges sammen i Lægd til at stille og underholde
en Soldat; siden deltes Lægden, saa at to fulde Gaarde skulde
være sammen om at udrede en Soldat; tilsidst maatte hver enkelt
Fuldgaard eller endnu mindre danne en Lægd. Samtidig blev
Tjenestetiden for de udskrevne Soldater forlænget, — fra 3 til 4
Aar, derefter til 9, tilsidst til «ti Aar og derover»; endda vilde
det ikke forslaa til at holde Hæren i komplet Stand, saa det blev
sedvanligt, at Folk stod ved de nationale Regimenter i 16—20 Aar,
ja endnu længere.3 Der fandtes neppe noget Land i Europa,
hvor Regjeringen i den Grad lagde Beslag paa Folkets militære
Kræfter; det blev beregnet, at ved Begyndelsen af dette
Aarhundrede hveranden vaabenfør og ugift Mand mellem 20 og 40 Aar
i Norge var Soldat, medens i Sverige, som gjennem en saa lang
Tid havde været en af Europas første Militærstater, kun hver
fjerde eller hver tredie var det.4 — Sammenlignet hermed, slåp
den danske Bondestand nogenlunde taaleligt fra det i Hensyn paa
militær Udskrivning; Tjenestetiden blev ikke saa lang i Danmark
som i Norge,5 og den danske Landmilits bragtes ikke paa langt
nær op til et i Forhold til Folkemængden saa urimelig høit Tal
som den norske;6 i en længere Række af Aar, nemlig fra 1679—
1701 og fra 1730—33, var den endog helt ophævet; i disse Aar
var altsaa den danske Bondestand fri for al militær Udskrivning.
— For begge Rigers Vedkommende gjaldt det nu dernæst, at der
foruden de udskrevne eller «nationale» Tropper ogsaa fandtes
hvervede. Den i Danmark stationerede hvervede Hær var
forholdsvis meget talrig; den dannede gjennem hele det her
omhandlede Tidsrum Hovedmassen af Landets Militærstyrke, men
var for det allermeste sammensat af Udlændinger, ikke af Danske.
I Modsætning hertil udgjorde de i Norge staaende hvervede
Tropper kun et lidet Tal,7 men bestod væsentlig af Indfødte, som var
1 J. C. Berg, Om Landeværnet, S. 32 og 260.
2 Berg, l. c. S. 5, 39-40, 45, 211.
3 Berg, l. c. S. 19-20, 26, 32, 277 (Anm. 104), 336 (Anm. 260).
4 Berg, l. c. S. 334 (Anm. 252 b).
5 Berg, Om Landeværnet, S. 335 (Anm. 260).
6 Se Vaupell, Den dansk-norske Hærs Hist. 2, 42 f., 61 f., 169, 112, 595 ff.,
747 ff.
7 Berg, l. c. S. 42, 45, 41, 64-65, 73- 75.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
