Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
391
vis høiere Pris end Proprietærer, Adelsmænd eller
Kjøbstadbor-gere, der kjøbte for at bygsle bort. Paa lignende Maade gik det
samtidig med de Adelen fra gammel Tid tilhørende Godser. Vi
har omtalt den norske Adels Skjæbne i Tiden mellem
Reformationen og Enevoldsmagtens Indførelse; vi har seet, at den, tiltrods
for de Privilegier, som blev den forundte, ikke opnaaede nogen
Trivsel eller fæstede nogen rigtig Rod i den norske Jordbund,
som allerede dengang var i flere Henseender meget ugunstig for
en Vegetation af saadan Art.1 Efter Forfatningsskiftet i 1660, da
dens Privilegier for en stor Del blev ophævede og Lovgivningen
desuden paa anden Maade stillede sig ugunstig mod den, faldt
den da ogsaa hurtigt og fuldstændigt sammen. Ikke blot de under
Sædegaardene liggende Brug, men endog mange af Sædegaardene
selv blev bortsolgte og kom i Bønders Eie, hvorved de tabte sine
Privilegier.
Det var en overmaade stor Mængde Jordejendomme,— næsten
alt Krongods, Størsteparten af Adels- og en stor Del af
Kirkegodset, — tilsammen udentvivl repræsenterende opimod en
Trediedel af Rigets samlede Matrikelskyld, — som paa denne Maade i
Tiden fra Enevoldsmagtens Indførelse til henimod Midten af det
18de Aarhundrede gik over fra at være Rygsel- til at blive
Selv-eiergods. Forholdet mellem Leilændings- og Selveier- eller
Odels-bondeklassen i Hensyn paa Tal blev et helt omvendt af, hvad
det havde været. I Tiden nærmest før Enevoldsmagtens
Indførelse var der, som før nævnt, omkring 12,000 Rønder, som
brugte egen Jord, mod ca. 25,000 Leilændinger. Ved Midten af
det 18de Aarhundrede sees i mange Rygder Selveiernes Tal at
være vokset saa sterkt, at de udgjorde lige op til totrediedel,
trefjerdedel eller endog femsjettedel af Bygdens samtlige
Gaard-brugere mod bare Halvdelen, Femtedelen eller Sjuendedelen
tidligere. Idethele har den norske Bondestand allerede paa denne
Tid ganske vist talt langt flere Selveiere end Leilændinger,
rimeligvis ikke langt fra dobbelte saamange.2
Det følger af sig selv, at en saadan Forandring af de sociale
Forhold maatte virke til at fremme Landbonæringernes Udvikling.
At den Jord, der bruges af sin Eier, bliver bedre brugt end den,
som bruges af en Leier, er Regel allevegne, men maa særlig
gjælde i et Land som Norge, hvor Jordbunden for det meste er
saa lidet taknemmelig og kræver et saa strengt Arbeide. Der
savnes da heller ikke udtrykkelige Vidnesbyrd om, at det norske
Agerbrug har hævet sig efter Enevoldsmagtens Indførelse, — til-
1 3die Del, S. 302.
2 Min Afhandl, i Nord. Univ. Tidskr. 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
